- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Weekend-ferie giver stress

Turister skal tilbringe over 2 døgn et sted, før de kan slappe af.

På en forlænget weekend kan man nå en masse. Men ifølge en undersøgelse foretaget af det britiske rejseselskab Keycamp blandt 3.000 rejsende er konklusionen, at man skal bruge mere end 48 timer, hvis man også vil nå at slappe af. 
 
 
Folkene bag undersøgelsen forklarer, at det tager i gennemsnit 2 døgn, 9 timer og 25 minutter, før hverdagens hastværk er lagt bag os. 
 
 
Det oplyses dog ikke, hvordan de har fundet frem til dette resultat. Undersøgelsen viser også, at vi bruger den første dag af ferien til at komme os oven på rejsen, og at dag nummer to går med at orientere os om feriestedet. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen