- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Widerøe udvider København-Trondheim

Efter ønske fra mange kunder og som led i den stadige forstærkning af SAS-koncernens rutenet i Skandinavien, øges antallet af flyvninger Trondheim-København.

Allerede 3. oktober åbner Widerøe en ekstra returflyvning på søndage, mens udvidelsen mandag-fredag bliver fra næste års sommerprogram, som starter den 28.marts. Dermed bliver der fire daglige direkte flyvninger på strækningen.

 

De nye afgange bliver kl. 12:40 fra København og kl. 15:05 fra Trondheim. Hertil kommer en ny afgang fra Trondheim kl. 08:15 (via Sandefjord/Torp) for at forstærke morgentilbuddet.

”Med flere afgange giver vi vores kunder yderligere valgmuligheder, enten man rejser bare Trondheim-København eller skal videre på SAS og Widerøes rutenet”, siger adm. direktør Lars Kobberstad fra Widerøe.

Skrevet af Flemming Juul