- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Widerøe åbner ruter til München og Hamborg

Det norske regionale flyselskab, som hidtil primært har koncentreret sig om driften indenrigs med enkelte afstikkere til nordiske lande og Skotland, sætter deres nye jetfly ind på længere ruter.

Det norske regionale flyselskab, som hidtil primært har koncentreret sig om driften indenrigs med enkelte afstikkere til nordiske lande og Skotland, sætter deres nye jetfly ind på længere ruter.

Med sommerfartplanen introducerer Widerøe tre ugentlige afgange fra Bergen til München og Hamborg side om side med de fire ugentlige afgange fra Kristiansand til London Stansted.

Ruterne til München og Hamborg, der starter henholdsvis 13. og 14. august, flyves med Widerøes nye 114-sæders Embraer E190-E2, som skal indsættes i driften i Norge fra april. Widerøe er søsætningskunde for den nye Embraer-type og har købt tre fly og taget option på yderligere 12. Den eksisterende flyflåde består af 41 Bombardier Dash 8 turboprop.

CEO Stein Nilsen: De nye europæiske destinationer er efterspurgte blandt nordmænd og samtidig med, at Bergen bliver et styrket hub for Widerøe, giver det europæiske turister gode muligheder for at opleve den ikoniske norske vestkyst og Nordnorge med vores dækkende indenrigs rutenet”.

Widerøe og Finnair åbner ruter til Bergen og Tromsø

Widerøe søsætningskunde for ny Embraer

Ny afgift får Widerøe til at skære i ruterne