- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Wind shear i CPH

Det lunefulde april-vejr viste sin barske side tirsdag aften i Københavns Lufthavn, hvor flere fly måtte forsøge at lande gentagne gange eller flytte til Sturup.

Naviar, der styrer flytrafikken kan berette, at vejret i lufthavnen har været i drillehjørnet og Navairs pressevagt, Jan Eliassen, forklarer til ekstrabladet.dk, at der har været wind shear over lufthavnen, hvilket er et vejr-fænomen med meget pludselige ændringer i vindretning og -hastighed.

 

Han ved ikke, hvor mange landinger, der blev påvirket af de særlige kastevinde, men ekstrabladet.dk fik henvendelser fra læsere om et par fly, der helt opgav at lande og fløj videre til Sturup ved Malmö og et andet fly, der måtte forsøge at lande flere gange.

Skrevet af Flemming Juul