- STANDBY.DK - https://standby.dk -

WoCo skal have ny kongreschef

TURISME: Wonderful Copenhagen får ny strategi, og som et led bliver WoCos hidtidige kongreschef finansdirektør. Nu skal WoCo finde hans afløser.

Jonas Wilstrup fotograferet ved Turismepolitisk Årsmøde sidste måned af Kaj Bonne.

TURISME: Wonderful Copenhagen får ny strategi, og som et led bliver WoCos hidtidige kongreschef finansdirektør. Nu skal WoCo finde hans afløser.

Jonas Wilstrup, cand. polit., er netop blevet Chief Financial Officer (CFO) i Wonderful Copenhagen. ”Det er en kerneopgave at varetage WoCos organisations økonomistyring og udvikling, og det imødekommer vi nu ved at udnævne Jonas Wilstrup som CFO i Wonderful Copenhagen,” siger Mikkel Aarø-Hansen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen.

Jonas Wilstrup vil samtidig blive ansvarlig for Shared Service Center, som varetager opgaver for Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity og Greater Copenhagen & Skåne Committee.

Jonas Wilstrup har siden 2014 været kongreschef i Wonderful Copenhagen. Med ham som ny CFO skal der ansættes ny kongreschef.

Bettina Reventlow-Mourier fortsætter som vicekongreschef og vil indtil en ny kongreschef er udpeget, være fungerende kongreschef.