- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Yngre forældre ofre for flyskræk

Ifølge flyskrækeksperter er det typisk nybagte forældre først i 30rne der er mest angrebne af angsten for at flyve.

Ifølge metroXpress dukker symptomerne med hjertebanken, koldsved og angst op ved turbulens i flyene især hos folk i 30rne, som har stiftet familie. Det er pilot Lars Petersen, der kan berette om dette klientel efter han de seneste 14 år har undervist i bekæmpelse af flyskræk, skriver jp.dk.

 

Hans kollega, Ulrik Pedersen, pilot hos SAS og en af kræfterne bag Flytryg.dk, der har speciale i kurser, der skal fjerne flyskræk. Han nævner, at folk, der netop har stiftet familie føler, at handlinger, der tidligere var problemfrie, nu kan have betydelige konsekvenser, selv om flyvning er den sikreste rejseform i det hele taget.

 

Ifølge Lars Petersen kan flyskrækken udmærket dukke op hos folk, som tidligere har rejst en masse uden problemer.

Skrevet af Flemming Juul