7’eren med krydstogtdirektør i Københavns Havn, Arnt Møller Pedersen, om ekspansion af krydstogter i havnen, hvordan rederierne reducerer fossile brændstoffer og glæde over flere krydstogtskibe i danske provinshavne.
Solen skinner over Københavns Havn med de mange anløb af krydstogtskibe med gæster fra det meste af verden. Blæst er der ikke meget af. Og allerede nu er der reserveret plads til endnu flere skibe næste år. Ikke bare i København, men også i Skagen, Aarhus og Rønne med flere.
Alt tyder på, at Danmark når op på over 1,2 millioner krydstogtgæster næste år. Og netop krydstogtturister bruger flere penge end gennemsnittet.
1) Men alt er ikke lutter roser. Der er også torne i denne sommer. Fra miljøorganisationer, beboerforeninger og enkelte politikere. Hvordan har du det med kritikken?
Arnt Møller Pedersen, driftsdirektør i Københavns Havn for krydstogter og færger: ”Jeg synes skibenes udslip mindskes dag for dag. Alle krydstogtrederierne er afhængige af at levere bæredygtige miljøforhold i havnene såvel som til søs, det er en forudsætning for at skabe gode krydstogtoplevelser for gæsterne.
Krydstogt er lig med turisme i hele Danmark, i år kommer der 1,2 millioner krydstogtgæster. De genererer en omsætning på mere end 1,6 milliarder kroner samt beskæftigelse på over 2.300 årsværk, primært for ufaglærte.
Krydstogtindustrien er god til at udvikle sig, den bliver stadig bedre til at takle miljøudfordringer som for eksempel luftforurening.
Krydstogtselskaberne investerer millioner i nye teknologier, som kan bidrage til lavere forurening. Der er lige nu over 100 nye krydstogtskibe i ordrebøgerne, og godt 25 procent af dem kommer til at gøre brug af LNG (flydende naturgas), som reducere svovl og NOx-udledning med tæt på 100 procent.
En anden vej er de øgede krav til brændstoffet således at skibene max må bruge brændstof med op til 0,1 procent svovlindhold, eller at de skal rense deres udledning i scrubberanlæg, eller de såkaldte røgrensningsanlæg,” siger Arnt Møller Pedersen.
2) Trænger vi til en yderligere forklaring her?
”Ja, det synes jeg. Når et krydstogtskib udleder emission, er de 85 procent ved sejlads på havet, men kun 15 procent fra skibe i havn til egne kraftværk som el til aircondition, vand og lys. Så er problemet ikke så stort som det fra nogen sider gøres til.”
Landstrøm på vej ud
3) Både Østerbro-borgere, der jo bor tæt på Københavns Havn, og enkelte politikere fra Københavns Rådhus har krævet landstrøm i Københavns Havn?
”Det er en besnærende tanke at tilslutte et krydstogtskib til elnettet, det er i hvert fald det indtryk som man får, når man læser de seneste artikler om emnet. Der er dog kun ganske få af den slags anlæg i verdenen. Seks-syv i USA og kun et i Europa, nemlig Hamburg – og som sidste år kun blev benyttet ni gange.
Alle landstrøm-anlæggene er medfinansieret af offentlige midler. Samtidig er højst 10 procent af skibene bygget til at kunne bruge strøm fra land. Endelig ville det være en betydelig investering, hvert anlæg koster mellem 75 og 100 millioner kroner – i København skulle vi bruge otte af den slags anlæg. Krydstogtrederierne anser landstrøm som en teknologi, der er på vej ud.”
4) Det ville vel være både stat og kommune, der skulle med til en sådan investering, men I har dog råd til endnu en krydstogtterminal?
”Ja, og den investering er nødvendig, hvis vi vil gøre det muligt at modtage anden generation af de helt store skibe med over 4.000 passagerer.
Terminal 4 er anslået til at koste omkring 300 millioner kroner, og der er brug for den. Den er planlagt til åbning fra maj 2020. Vi afventer VVM-godkendelsen i forbindelse med byggeriet yderst på Oceankaj, hvor de tre andre relativt nye terminaler ligger.”
5) Kan I ikke bare sige, at I ikke vil have de gamle og forurenende krydstogtskibe i havnen. Det er vel i dag blot 10-15 stykker?
”Nej, skibsanløb i havne er reguleret gennem internationale bestemmelser via FN’s søfartsorganisation, IMO (International Maritime Organisation). Ifølge denne kan havnen ikke afvise skibe, som lever op til internationale bestemmelser.
På miljøområdet har IMO blandt andet bestemmelser om skibenes anvendelse af olie. Her bestemmes, at skibene i Østersøen og Nordsøen skal anvende brændstof med max 0,1 procent svovlindhold (SO2), eller alternativt anvende røgrensningsanlæg, som nedbringer emissionerne til et tilsvarende niveau.
Så længe et skib overholder disse regler har havnene ikke mulighed for at afvise det.”
Over en million næste år
6) Nu inkluderer I også anløb i provinsens havne, når I næste år spår, at vi kommer over en million passagerer. Det er jo konkurrenter til København?
”Nej, det er ikke konkurrence, alene i København forventer vi mere end en million krydstogtgæster næste år.
Københavns Havn er den største krydstogthavn i det nordlige Europa og en af de fem Marquis-havne i Baltikum, som derudover tæller St. Petersborg, Stockholm, Helsinki og Tallinn.
Hvis du ser på sejlprogrammet for det enkelte skib, vil du opdage, at de alle som oftest starter eller afslutter i København. Sådan er det bare, og derfor er alle provinshavne et godt supplement. Vi glæder os når der kommer nye kajanlæg som for eksempel i Skagen og Rønne.”
7) Det er en rekordvarme i år. Bliver passagererne på skibene, og nyder livet omkring swimmingpools når skibet er i havn?
”Nej, de vil se og opleve København. Mere end 95 procent går i land under opholdet, og halvdelen af dem går selv på opdagelse og oplever byen. Resten køber udflugter, som bliver udbudt af rederierne. Der er generelt en meget stor tilfredshed med opholdet i København,” siger Arnt Møller Pedersen.
Relaterede artikler:
Richard Branson har kurs mod Københavns Havn
Verdens fjerdestørste krydstogtskib får base i København
Unesco sender advarsel til krydstogtselskaber