- STANDBY.dk - https://standby.dk -

American, Amex og Amadeus i NDC-samarbejde

Trioen har arbejdet for nu at kunne tilbyde bookinger via American Airlines’ NDC (New Distribution Capability) indhold med American Express Global Business Travel (Amex), der bruger Amadeus’ nye Travel API (Application Programming Interface).

Målet for samarbejdet har været at tilbyde fuld funktionalitet i hele booking-flowet samt relaterede services, oplyser det store reservationssystem Amadeus i en pressemeddelelse.

NDC er IATA’s (International Air Transport Association) New Distribution Capability. Med NDC ønsker en stigende række flyselskaber, at der bookes flere flybilletter direkte hos dem – fremfor i reservationssystemerne, GDS’erne, Global Distribution Systems, som Amadeus, Galileo, Sabre og Worldspan, som flyselskaberne skal betale afgifter til.

At de tre store, brancheførende partnere – American, Amex og Amadeus – samarbejder om NDC viser, hvor afgørende det er at skabe forøget værdi for kunderne og stadig flere valgmuligheder indenfor booking af blandt andet flybilletter, hedder det fra Amadeus.

”Unikke booking-muligheder”
”Vi hos American Airlines vil tilbyde vores kunder en unik oplevelse for både os og vores kunder – dette er muligt via NDC,” siger Alison Taylor, ansvarlig for Global Sales & Distribution hos Oneworld-medlemmet, og tilføjer:

”Denne milesten med samarbejdet mellem American, Amex og Amadeus er et betydningsfuldt skridt mod at levere NDC-aktiveret indhold for virksomheder, der bruger Amadeus.”

Og fra American Express Global Business Travel siger Michael Qualantone, chef for Global Supplier Relations: “Mulighederne, som vi har indenfor forretningsrejser, har aldrig været mere spændende end nu, hvor vi arbejder med vores kunder og partnere verden over om et distributions-landskab i stadig udvikling.

Vi leverer løsninger der forstærker adgangen til indhold, forbedrer gennemsigtigheden ved køb af for eksempel flybilletter og med ønsket om at nå et slutmål af værdi for vores kunder og partnere,” lyder det fra Michael Qualantone.

Relaterede artikler:

Nye billetregler kan blive kostbare for rejsebureauer

Flyselskab får ny distributionskanal til rejsebureauer

Rejsebureau styrker samarbejde med Air France KLM