- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Atter russiske turister i Egypten

På de egyptiske feriesteder Sharm el-Sheikh og Hurghada glæder de lokale sig over, at der igen er turister fra Rusland efter næsten seks års pause.

Så bliver der igen talt russisk omkring buffeterne og langs svømmebassinerne på de egyptiske feriesteder Sharm el-Sheikh og Hurghada.

For første gang i næsten seks år landede der mandag to russiske charterfly fyldt med turister. Et fly fra Moskvas ankom med 517 turister ombord til Sharm el-Sheikh Lufthavn, mens et andet flyv ankom fra Moskva til Hurghada Lufthavn med 518 passagerer ombord.

Bombe bag flystyrt
De russiske myndigheder stoppede flyvninger til Egypten, efter et Metrojet-fly med russiske feriegæster, der skulle fra Sharm el-Sheikh til Sankt Petersborg den 31. oktober 2015, styrtede ned og alle 224 ombord blev dræbt.

Flyvninger til Kairo blev også stoppet, men blev genoptaget i 2018. Undersøgelser viste efterfølgende, at det var en bombe ombord på flyet, fik der fik det til at styrte ned. En gruppe tilknyttet Islamisk Stat påtog sig ansvaret.

Den russiske præsident Vladimir Putins beslutning om at ophæve forbuddet mod flyvninger til de egyptiske feriesteder falder på et tørt sted for Sharm el-Sheikh og Hurghada, som tidligere har tiltrukket russere i meget stort antal.

Nummer et i Sharm el-Sheikh
“Den russiske turist var turist nummer et i byen Sharm el-Sheikh, og om Gud vil, bliver den russiske turist igen nummer et. Men det vil tage tid, fordi de, der kommer, også tjekker situationen og sikkerhedsforholdene,” siger Khaled Fouda, guvernør i Syd Sinai, ifølge Reuters.

Turisme er en vigtig kilde til udenlandsk valuta for Egypten, og en vigtig industri når det gælder beskæftigelsen af unge mennesker. Turisme tegner sig normalt for op til 15 procent af bruttonationalproduktet.

Hårdt ramt af COVID-19
Som så mange andre steder er turistindustrien i Egypten faldet sammen på grund af COVID-19-pandemien. Turismeindtægterne blev i 2020 blot på fire milliarder dollars mod 13 milliarder dollars i 2019. Det er et fald på 70 procent.

“Jeg er sikker på, at mange russiske turister vil komme til Egypten i de kommende uger og måneder,” siger Ruslands ambassadør i Egypten, Georgiy Borisenko.

 

Relaterede artikler:

Fortsat turistmangel i Egypten

Rusland forbyder fly fra Egypten

Egypten afviser terror bag flystyrt