- STANDBY.DK - https://standby.dk -

British Airways øger fra regionale lufthavne

LUFTFART: Fra sommeren 2018 udvider British Airways på flere ruter fra London City Airport og åbner nye ruter fra Manchester. Det britiske flyselskab køber desuden to nye regionale fly.

En Embraer 190 fra British Airways. Foto: Aleem Yousaf

LUFTFART: Fra sommeren 2018 udvider British Airways på flere ruter fra London City Airport og åbner nye ruter fra Manchester. Det britiske flyselskab køber desuden to nye regionale fly.

Der er for alvor gang i rutevæksten hos British Airways. For ikke så længe siden annoncerede flyselskabet flere nye ruter fra Manchester, Birmingham og Bristol fra sommertrafikprogrammet i 2018. Og nu er turen kommet til den regionale lufthavn London City Airport.

British Airways har planer om at fordoble de ugentlige sommerflyvninger mellem London City Airport og Milano Linate og samtidig tilføje en ny ugentlig rotation til Frankfurt fra januar 2018.

Herudover vil det britiske flyselskab i maj 2018 åbne for flyvninger fra Manchester og Edinburgh til Firenze og en ugentlig returflyvning mellem Manchester og Dublin.

To nye Embraer-fly
I både januar og april 2018 vil British Airways modtage en ny Embraer 190 med plads til 98 passagerer. Det vil bringe den samlede flåde af flytypen op på 22. Flyselskabet vil desuden ansætte 20 nye piloter og 20 nye kabinemedlemmer.

British Airways har også været aktive i 2017 og lanceret en masse nye ruter fra London City og London Stansted samt fra lufthavnene i Manchester, Birmingham og Bristol.

”De nye Embraer 190 er en kærkommen tilføjelse til vores flåde, da vi fortsætter med at udvide vores rutenet og frekvenser fra både hjemmebasen i London City og fra andre regionale lufthavne i Storbritannien,” siger Luke Hayhoe, der er kommerciel direktør hos British Airways.

Fordobling af ruter
Han ser udvidelsen af flåden som et skridt på vejen for at udvide både forretnings- og turistruter og samtidig lægge bedre tidsplaner for flyvningerne til Milano Linate og Frankfurt. Herudover har British Airways tidligere annonceret nye ruter fra denne vinter.

”I år har vi næsten fordoblet antallet af ruter i forhold til sidste år, og i vintersæsonen kommer der yderligere fem nye ruter, London City til Paris Orly, Prag og Reykjavik samt Manchester til Chambéry og Salzburg, forud for de nye ruter næste sommer,” siger Luke Hayhoe.

Fra sommeren 2018 vil antallet af flyvninger fra London City Airport til Milano Linate stige fra 11 til 23 om ugen. På ruten til Frankfurt vil tallet stige fra 20 til 24, mens Dublin-frekvenserne stiger fra 32 til 36 om ugen.

British Airways flyver til 33 destinationer i Storbritannien og Europa fra London City Airport, og det gør flyselskabet til det største i lufthavnen.

 

Relaterede artikler:

Størst vækst på London

136 flyvninger om ugen fra London til København

Sun-Air åbner ny rute til London City