”Rejsebureauer og udenlandske turistrepræsentationer har tilsyneladende ringe interesse for forbrugerorienteret journalistik,” skriver rejsejournalist Johnny Balslev i dette debatindlæg.
Af Johnni Balslev, redaktør, rejsejournalist og fotograf
Rejsejournalist Johnni Balslev er irriteret på bloggere med ”kritikløse, udokumenterede superlativer.”
Det er blevet til over 30 år med rejsereportager. Sidste år nedlagde Berlingske og BT deres rejsetillæg. Dem havde jeg skrevet til de seneste 14 år.
Det betyder ikke, at jeg ikke skriver om turisme og rejser mere. Tværtimod. Min økonomiske base ligger lige nu i at skrive om Det Sydfynske Øhavs herlige øer. Til en betaling, der ligger godt over de nu obligatoriske 2.000 kroner for et dobbeltsidet indlæg i dagspressen.
Samtidig har jeg også været ude i den lidt større verden flere gange her i 2019. Mit ikke-kommercielle website, ferierejsen.com, med 250.000 voksne besøgende skal jo holdes ved lige.
I udlandet møder jeg bloggere med så mange følgere, at Danmarks befolkning må være svulmet voldsomt op, mens jeg har vendt ryggen til. De kritikløse, udokumenterede superlativer bakket op af selfie-fotos med bloggeren som dominerende motiv er en markant trend – med få gode undtagelser.
Overfladiske bloggere
Rejsejournalistikken med forbrugeren i fokus har trange kår. Ikke kun på grund af overfladiske bloggere, men nok så meget fordi den seriøse rejsejournalistik har trange kår.
De seneste år har jeg haft en del samtaler med rejsebureauernes marketingchefer.
”Nej, dét rejsemål vil vi ikke markedsføre på nuværende tidspunkt,” er svaret meget oftere end før i tiden. Nu var det ellers noget redaktionen mente forbrugerne kunne have glæde af. Ikke nødvendigvis noget, der passede ind i et bureaus markedsføringsplaner.
Jeg skal ikke mere leve af rejsereportager, men jeg vil gerne slå et slag for et mere nuanceret syn på rejsejournalistikken hos ikke mindst rejsebureauerne og de udenlandske turistrepræsentationer.
Her er der tilsyneladende en meget ringe interesse for den forbrugerorienterede journalistik. Snævre hensyn til markedsføringsplaner og styring af informationer har trængt den gode, kritiske reportage i baggrunden. Reportager der før kunne være med til at forbedre produktet. Respekten for den frie rejsepresse synes at være sendt til tælling.
Følger i nummeren af en informationschef
Alternativet er, at man følger i nummeren af en informationschef eller direktør til udvalgte destinationer på en pressetur. For mange er det den eneste økonomisk mulige løsning for at skrive om rejser.
Det er ikke optimalt for en kritisk forbrugerholdning. Undtagelsen er de rejsejournalister, der kan betale deres rejser af egen lomme.
Som eksempel var jeg tidligere på året igen på De kanariske Øer. Jeg sendte en forespørgsel til et stort charterbureaus destinationskontor. Kunne jeg tage ind fra lufthavnen med deres transferbus? Jeg rejste ganske vist ned via et andet bureau, men skulle bo på det pågældende rejsebureaus hotel. ”Jo, men bussen er desværre totalt booket op,” lød det i svaret.
Da jeg ankommer til lufthavnen Reina Sofia er der to timer til lokalbussen afgår. Det er søndag. Jeg lister over for at se, om der skulle være “no show” på bureauets transferbus.
En venlig guide siger med det samme, at jeg er velkommen i bussen mod det hotel, jeg skal bo på. Tusinde tak for den umiddelbare venlighed. Da jeg kommer op i bussen, er der over 40 ledige pladser. Vi er 18 gæster i bussen. Forinden har en guide stukket hovedet indenfor og uddelt nogle printede sedler samt et kort.
”Vi har ikke informationsmapper mere. I må slå op på vores hjemmeside,” siger hun som afskedssalut.
Jeg kigger forgæves efter information om destinationen på hjemmesiden. Uden informationsmapperne kommer hjemrejseoplysninger kun via SMS på mobilen. Her ville flere af mine ældre familiemedlemmer være hægtet af.
På det store hotel med en overvægt af skandinaviske gæster har bureauet kun et enkelt opslag med fire forskellige flag og fire forskellige sprog med guidens træffetider på hotellet. Der er dog kun én guide til spørgetiden cirka hver anden dag.
På byrundturen starter guiden med at erklære, at hun er finsk og ikke særlig god til dansk. Der var flest tilmeldte danskere af de cirka 40 fremmødte. Åbningstiderne på destinationens gæstekontor er så få og tidsbegrænsede, at de skal tages med pincet.
Kunderne præsenteres ikke for det samlede udvalg af rejser
Sammenholdt med det faktum, at kunderne ikke længere præsenteres for det samlede udvalg af rejser hos charterbureauerne, men få udvalgte rejsemål og hoteller, der skal sælges her og nu, viser, at bureauernes holdning er ændret de seneste år.
Den målrettede markedsføring med begrænsede destinations- og hotelvalg til potentielle kunder og nedskæringer på serviceniveauet ude på rejsemålene er for mig en kortsigtet fokusering på øget overskud til bureauernes aktionærer. Kundernes frie valg glider i baggrunden.
Er det mon i virkeligheden derfor charterbureauerne helst ikke mere ser den kritiske presse tage ud på egen hånd?
De seneste uger har så vist, at det store overskud enkelte rejsebureauer hjemtager til deres udenlandske ejere ender i et dybt hul. En brutal konkurs var takken for at levere et pænt overskud.
Relaterede artikler:
Uklarhed ved rejseinvitationer kan føre til politianmeldelse