- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Får du den løn du fortjener?

TRAVEL MANAGEMENT: Erfaring og løn hænger ofte sammen. Men gør den også det for travel managers, hvis rolle de senere år har været under forandring?

Arkivfoto.

TRAVEL MANAGEMENT: Erfaring og løn hænger ofte sammen. Men gør den også det for travel managers, hvis rolle de senere år har været under forandring?

På spørgsmålet om, hvorvidt man selv synes, at man får den løn, man fortjener, vil de fleste sandsynligvis uden tøven svare nej. Men et andet spørgsmål er, om den holder sit niveau eller måske er begyndt at falde pga. forandringer i markedet eller arbejdsopgaverne.

For travel managers, hvis rolle er under fortsat forandring, er det et meget vedkommende spørgsmål.

Business Travel IQ har for the Business Travel Summit, der blev holdt i slutningen af september i Amsterdam, foretaget en undersøgelse vedrørende travel mangagers løn. Og den undersøgelse viste nogle tydelige tendenser.

Ikke overraskende betalte de største firmaer i gennemsnit den højeste løn, og erfaring har også stor værdi for virksomhederne. 21 pct. af dem med mere end 10 års erfaring tjente 750.000 kr. (100.000 euro) og derover om året. Til sammenligning tjente kun 10 pct. af dem med op til 10 års erfaring det samme. En gennemsnitsløn lå mellem 375.000 kr. (50.000 euro) og 525.000 kr. (69.999 euro).

Øget uddannelsesniveau
Lignende offentliggjorte undersøgelser findes ikke for travel managers i Danmark, men Jens Lillptorp, der siden 1984 har beskæftiget sig med travel management, vurderer, at lønningerne ikke er faldet.

“Hvis man ser på lønninger i dag i forhold til for 5-10 år siden, så vil jeg helt overordnet tro, at man vil se en stigende kurve. Men mange af dem, der sidder med travel managementopgaver i dag, er ikke uddannet specielt til det. I procurement er det blot en af mange andre opgaver,” siger Jens Liltorp, der senest har været ansat hos Novo Nordisk og nu er hos Leo Pharma.

“Lønnen er formodentlig bedre i dag, fordi uddannelsesniveauet er højere. Men jeg tror også, at de klassiske travel managers med flere års erfaring, der har forstået at positionere sig i et firma, har set en stigning i lønnen.”

Ikke et entydigt mønster
Selv om resultatet i Business Travel IQ undersøgelsen umiddelbart så fornuftigt ud i forhold til sammenhængen mellem løn og erfaring, så var det dog ikke helt entydigt. For det viste sig også, at 28 pct. af dem, der havde 10 års erfaring og derover tjente mindre end 300.000 kr. (40.000 euro) om året. Til sammenligning var andelen af dem med mindre end 10 års erfaring 20 pct. til samme løn.

Relaterede artikler

Nyt job til kendt travel manager

Danske Travel Managers køber årligt for 10 milliarder kr.

Travel managers mødtes i Billund

Travel managers sure på Lufthansa