- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fire nye SWISS-destinationer

LUFTFART: SWISS udvider sit trafikprogram for sommeren 2018 med fire nye destinationer, hvor den franske by Bordeaux vil få flest operationer med 12 ugentlige afgange.

LUFTFART: SWISS udvider sit trafikprogram for sommeren 2018 med fire nye destinationer, hvor især den franske by Bordeaux vil blive tilgodeset.

Bordeaux, Marseille, Kiev og Wroclaw får fra foråret 2018 besøg af det Lufthansa-ejede flyselskab SWISS.

Alle destinationer bliver tilgængelige med fly fra basen i Kloten-lufthavnen i Zürich, og den første nye afgang er planlagt til slutningen af marts, når sommertrafikprogrammet træder i kraft.

Bordeaux i det sydvestlige Frankrig får flest ugentlige afgange, når det ny trafikprogram starter den 26. marts. Der vil være to daglige flyvninger på alle hverdage og samlet to afgange i weekenden. Den franske region er kendt for sine vine og spændende kulturelle oplevelser, men området har også vundet stort frem inden for fremtidige teknologier som rumforskning og molekylær videnskab.

Fra 21. april starter ruten mellem Zürich og Marseille. Den franske by får besøg én gang dagligt på tirsdage, torsdage og lørdage. Byen ligger tæt på det populære ferieområde Provence, ligesom mange krydstogtskibe har sit udgangspunkt fra Marseilles havn.

Kiev vender tilbage
SWISS droppede ruten mellem Zürich og den ukrainske hovedstad, Kiev, i oktober 2014, men ruten vender tilbage i programmet for 2018. Flyselskabet har første afgang til Kiev 26. marts, og der vil blive én afgang på mandage, onsdage, fredage og søndage.

Allerede fra vinterprogrammet 2017/18 indleder SWISS tre ugentlige flyvninger til Wroclaw i det sydlige Polen, men ruten fortsætter ind i sommerhalvåret 2018. Der er afgange mandage, onsdage og fredage, og destinationen er valgt på baggrund af stor efterspørgsel fra det polsk-schweiziske erhvervsliv.

Det bliver nye fly fra den canadiske producent Bombardier, henholdsvis CS100 (se billedet, red.) og CS300, der vil blive benyttet på de nye ruter fra Zürich.

Swiss International Air Lines, der er SWISS’ fulde navn, er en del af Star Alliance, og flyselskabet har tre daglige flyvninger til Københavns Lufthavn.

Relaterede artikler:

Swiss får nye produkter på langruter

Swiss først med ny flytype

Lufthansa tester nye billigbilletter i Skandinavien

Swiss lukker på Istanbul