- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Firmarejsende bruger hellere teknologi end mennesker

Det store globale erhvervsrejsebureau CWT har spurgt 2.700 erhvervsrejsende over hele verden, herunder Skandinavien, om deres holdning til teknologi i forhold til menneskelig kontakt.

Hovedparten af de adspurgte foretrækker teknologi som apps eller browsers fremfor at tale med medarbejder i deres erhvervsrejsebureau.

Ifølge undersøgelsen foretrækker 69 procent – altså mere end to ud af tre – at booke deres flyvninger digitalt fremfor via en rejsebureauagent. Tallet er endnu højere når det gælder hotelreservationer, 78 procent, og 68 procent når det handler om check-in til flyvninger.

De forretningsrejsende er dog mere tiltrukket af at tale med et levende menneske ved check-in på hotellet, 46 procent, mens 51 procent gerne vil have denne ydelse når de forlader hotellet.

”Teknologi bliver stadig mere dominerende når det gælder rejser,” konstaterer Andrew Jordan, CWT’s Chief Product and Technology Officer, og tilføjer: ”At interagere digitalt overtager – derfor må rejsebranchen fortsætte med at udvikle sig så firmakunder og deres rejsende får de muligheder og tilbud, de forventer fra rejsebureauet.”

Europæerne er mere til kontakt med mennesker
CWT-undersøgelsen viser store forskelle på hvilke verdensdele, hvor de forretningsrejsende ønsker menneskelig kontakt eller kan klare sig med teknologien.

Næsten tre ud af fire rejsende hjemhørende i Asia Pacific foretrækker at klare sig med teknologien når der skal bookes flybilletter – mens tallet kun er 61 procent af europæerne.

84 procent fra Asia Pacific bruger teknologi til at booke hotellet, mens tallet er 70 procent i Europa, oplyser CWT.

Bookinger på både smartphones og computere
Undersøgelsen fra CWT viser også, at smartphones er ved at have kontakt med egentlige computere når reservationerne skal foretages.

45 procent af de adspurgte siger at de i dag bruger computer – tallet var 52 procent i 2017. Omvendt benytter 41 procent i dag deres smartphone – tallet var 32 procent i 2017.

Selve undersøgelsen af de erhvervsrejsendes teknologi-vaner blev udført for CWT i starten af i år. 2.700 hyppigt rejsende deltog – fra Europa kom svarende blandt andet fra Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Spanien, Sverige, Storbritannien og Tyskland.

Relaterede artikler:

”Den digitale udvikling øger behov for det personlige møde”

Las Vegas-turister får hjælp af moderne teknologi

Ny teknologi sparer hotel masser af vand