- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Fly i særbemaling fra Hertz Biludlejning

Ved en ceremoni på Eurowings hovedbase, lufthavnen i Düsseldorf, blev det særmalede fly præsenteret som ”Hertz-flyet.”

Tyske Eurowings fik for snart et år siden Hertz som en af sine såkaldte strategiske partnere. Og for at fejre biludlejningskoncernens 100 års jubilæum, der reelt var sidste år, havde Hertz fået Eurowings til at male et af sine over 40 A320’ere med det særlige Hertz-look. Hertz-flyets første tur i den nye bemaling var til London, hjemsted for Hertz’ europæiske hovedkvarter.

Fra Eurowings sagde flyselskabets kommercielle direktør, Oliver Wagner, ved præsentationen af Hertz-flyet:

”Denne Airbus A320 er med sin særbemaling en perfekt flyvende ambassadør for vores partnerskab med Hertz. Ligeledes er det en markering af Eurowings tætte forhold til lufthavnen her i Düsseldorf og delstaten Nordrhein-Westfalen (hvor Düsseldorf er hovedstad red).

Nordrhein-Westfalen har behov for de bedste flyforbindelser ud i resten af Europa og verden. Som det førende flyselskab i Nordrhein-Westfalen prøver vi at klare dette med over 700 ugentlige flyvninger ud af Düsseldorf.”

Eurowings var i øvrigt sidste år nummer fem blandt flyselskaber verden over til at åbne nye ruter. I alt startede Eurowings fra sine tyske baser sidste år 88 nye ruter, viste opgørelse for nylig fra hjemmesiden anna.aero’s New Routes Database.

Eurowings har blandt andet en rute fra Düsseldorf til Københavns Lufthavn,

Malet på 9 dage
Der blev brugt ni dage på at male Hertz Airbus A320-flyet på East Midlands Airport i engelske Nottingham. I alt blev der brugt 250 kilo særlig maling, der skulle give flyet en speciel skinnende overflade.

Hertz Corporation kunne sidste år fejre 100 års jubilæum. Det blev grundlagt i Chicago af Walter L. Jacobs i 1918 med en håndfuld af den berømte Ford Model T. I 1923 blev selskabet købt John D. Hertz, der omdøbte det til Hertz Drive-Ur-Self System.

Relaterede artikler:

Verden fik 3.765 nye flyruter i 2018

Hertz klar med ny salgschef i Danmark

De vandt Danish Travel Awards 2018