- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Krydstogt i Caribien for én krone i depositum

BLACK FRIDAY: Rejsebureauagenterne jubler ikke over specialtilbud fra Royal Caribbean Cruise Lines om salg af krydstogter i Caribien, blot man har en krone på lommen i startkapital, men passagererne kan godt begynde at glæde sig…

BLACK FRIDAY: Rejsebureauagenterne jubler ikke over specialtilbud fra Royal Caribbean Cruise Lines om salg af krydstogter i Caribien, blot man har en krone på lommen i startkapital, men passagererne kan godt begynde at glæde sig…

Loyalitet mellem producenter og rejsebureauagenter kan nu og da ligge på et lille sted. Således de tre kommende dage i forholdene mellem krydstogtbureauerne og Royal Caribien Cruise, RCCL, verdens næststørste krydstogtrederi efter amerikanske Carnival.

RCCL tilbyder forbrugerne direkte på nettet at bestille krydstogter i Caribien for blot en krone i depositum og betaling senere.

På en forespørgsel fra standby.dk svarer et af de største rejsebureauers chefer: ”Vi er da ikke vildt begejstrede, selv om vi har fået tilbud om det samme til vores kunder. Vi tager normalt 25 procent i depositum ved bestilling, og vælger kunden så at afbestille, hænger vi på et beløb på 1.000 kroner til rederiet.

Julefred kalder RCCL det. Det kunne godt være vi senere kunne finde på at bryde freden, når det hele er overstået. Netop nu hænger man det hele op på Black Friday, og det skal kunderne da bare drage fordel af i de tre dage,” siger den pågældende og opfordrer til at handle gennem rejsebureauerne.

Tilbage står så at fortælle, hvad man får efter startkapitalen på en krone, og det er faktisk attraktivt og viser lidt om, hvordan Caribien-krydstogter skal løbes i gang igen efter orkanerne.

Med verdens største krydstogtskib Allure of the Seas, en uge fra Florida i udvendig kahyt for cirka 4.200 kroner og for blot 1.500 kroner mere får man balkonkahyt. Hertil kommer flyrejsen fra København. Der er krydstogtruter til de forhenværende Dansk Vestindiske Øer (i dag De Amerikanske Jomfruøer), eller Jamaica og Mexico.

Relaterede artikler:

Royal Caribbean sejler mod rekordoverskud

De dansk Vestindiske Øer partner med Royal Caribbean

Krydstogtselskaber tjener lidt mere pr. passager