AKTUEL KOMMENTAR: ”Jeg har svært ved at forstå, at nye ejere af Spies Rejser, skulle sige undskyld,” skriver redaktør Ejvind Olesen, der i en årrække skrev om Simon Spies i Berlingske.
Af Ejvind Olesen, tidligere redaktør på Berlingske samt Take Off/Stand By
En dag ringede min telefon på redaktionen hos Berlingske. Vi havde lige overstået den megen omtale af Janni Brodersens bryllup med Simon Spies. Det var Spies privatsekretær, Lene Christensen, som normalt styrede hans seriøse erhvervsopgaver.
”Jeg skulle hilse fra Simon og invitere dig med på bryllupsrejsen på Gøta Kanalen. Men han sagde også, at hvis du ikke havde lyst, kunne han godt forstå det.”
Det sidste havde han ret i, og dermed forblev vores forhold på det rent professionelle, og jeg har aldrig været på besøg i den private villa i Rungsted, selv om vi begge boede i Hørsholm Kommune. Jeg har til gengæld haft ham med til ishockey i vores skøjtehal. Det kedede ham, og han gik hjem til villaerne på Strandvejen.
Jeg har heller aldrig været med på en af de mange ture i udlandet sammen med Simon eller til natlige eskapader, som enkelte af mine kolleger har fortalt om. Vort samarbejde blev altid holdt på et fagligt plan.
Passede ikke sammen med Berlingske
Jeg har naturligvis i en 10-årig periode skrevet masser af artikler om Simon Spies. Sådan må det være, når man er redaktør af rejsestoffet med, flykøb, nye rejsemål, luftfartspolitik, afgifter og meget andet.
Men aldrig om det liv, jeg godt vidste Simon Spies også levede. Det var som om, at det og Berlingske ikke rigtigt passede sammen.
Det mente Simon Spies også selv, og var meget opmærksom på at være ædru og velsoigneret, når der skulle tages foto til morgenaviserne, hvilket ikke gjaldt den mere kulørte udgave, eftermiddagsaviser som Ekstra Bladet og B. T. samt især Se & Hør.
Det hjalp jo også, at han engang sagde til mig: ”Ikke så mange af vore kunder læser Berlingske, men når de skal ud at rejse, så gør de.” Han lancerede også omtale af hoteller, som det bestemt ikke ville blive godtaget af forbrugerorganisationer i dag. Det var billigt. ”Det er til dem, der absolut vil se denne verden før den næste”.
Modsat havde han også i rejsekataloget nogle af de bedste hoteller på Mallorca og Rhodos. Både direktører og elever rejste med Spies på charterferie, og de lagde ikke skjul på, hvem de havde været med.
Da Simon Spies engang havde været på Rhodos, blev han træt af morgenmaden. ”Hvorfor spiser grækere kun sandkage til morgenkaffen. Det kan vi ikke være bekendt.” Og så kom der æg, bacon, frugt, yoghurt og meget andet på hans hoteller og er der den dag i dag.
Voldsom sexlyst
Simon Spies var intelligent, og han havde humor. Hans voldsomme sexlyst kendte vi alle. Både danskerne og os, der var tæt på. Jeg skrev kun om overfladen, som mine kolleger på Politiken og Jyllands-Posten.
Da vi havde pressemøde på Hotel Richmond i København med frokost, og Spies’ salgsdirektør Mille Norring gik forbi, hvor Simon og jeg sad, sagde han: ”Hov, Mille, dig har jeg for resten aldrig været i seng med.” ”Nej, Simon, og det kommer du heller aldrig,” lød det omgående svar.
Der var ikke noget med ”at det må du altså ikke skrive”. De vidste bare, at det gjorde man ikke, når man kom fra Berlingske. Og så accepterede man den frie tone, også i ledergruppen.
Det var alment kendt, at den søndag pastor Eilif Krogager gik af som præst i Tjæreborg Kirke, smed Spies bukserne i en natklub i København og havde samleje med unge piger lige foran fotograferne. Berlingske bragte foto fra kirken, men ikke fra natklubben. Vi havde også en medarbejder til at skrive om prædikenen i Tjæreborg, men vi var ikke i natklubben.
Ved en såkaldt høstfest (årsafslutning) med presse og ansatte i Lorry var han så beruset, at han allerede ved forretten fald fremover og dyppede sit lange skæg ned i suppen og faldt i søvn. Et par medhjælpere (chauffører) nærmest slæbte ham ud og kørte ham hjem i seng (alene).
Søgte anerkendelse
Simon Spies ville gerne anerkendes, som den dygtige erhvervsmand, han virkelig også var. Den største i charterbranchen og en altid efterspurgt røst i hele rejsebranchen Samtidig i ædru tilstand optaget af, hvordan han tog sig ud i de mere seriøse aviser.
Som da han besluttede sig til at åbne et rejsebureau i Jylland. En måneds tid før gik han ind i en giftfri periode, fældede sit lange skæg og sås ikke i spalterne omgivet af unge piger.
”Sådan skal man være over for jyder,” svarede han, da vi spurgte hvorfor, og godt vidste, at han tænkte på Tjæreborg Rejser og pastor Krogager.
Han var forbrugernes mand, især hvis han kunne drille Krogager. Under energikrisen steg brændstofpriserne til fly til et niveau som i dag. Tjæreborg måtte opkræve tillæg i lufthavnene, Spies gjorde det ikke.
”Hvorfor skulle jeg, når vi har råd til at lade være, ” sagde han på mit spørgsmål. Senere måtte han dog overgive sig, da de høje priser trak ud.
Kunne ikke få nok af pastor Krogager
Jeg tror aldrig jeg interviewede Simon Spies, uden vi talte om Tjæreborg. Det emne kunne aldrig få nok af. Det var gensidigt. Vores bedste pressekontakt i Tjæreborg var Gorma Krogager.
”Hvordan går det med den bette Janni. Det er da synd for den unge pige,” sagde hun, da Berlingske-kollega Svend Aage Jensen og jeg en dag talte i telefonen med hende om alt muligt andet.
Jeg forstår godt, at Janni Spies i dag nægter at udtale sig, selv om der for os, der var tæt på for 40 år siden, intet nyt er kommet frem. Jeg har svært ved at forstå, at nye ejere af Spies Rejser, skulle sige undskyld, eller at hans navn nu fjernes fra markedsføringen. Der er skrevet flere bøger om Simon Spies og hans vilde liv. De kan af interesserede fortsat lånes. Nogle afslører mere end andre
Påskelørdag for 38 år siden blev Simon Spies begravet fra Hørsholm Kirke. 400 var inviteret. Poul Bundgaard sang ”Altid frejdig når du går”.
Forinden havde Spies Rejser sponseret tocifrede millionbeløb til indkøb af scannere til Hørsholm og Hvidovre Hospitaler.
Sådan var han nemlig også.
Relaterede emner:
Navneskifte i Spies “vil være den største beslutning”