- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Priser til de bedste i den svenske rejsebranche

De årlige Grand Travel Award i Sverige er netop uddelt ved et gallaarrangement på Grand Hotel i Stockholm.

De svenske Grand Travel Awards arrangeres af fagmediet Travel News. Kandidaterne i kategorierne er udvalgt af en ekspertjury med fagfolk fra alle dele af den svenske rejsebranche. Alle de nominerede kan ses på TravelNews.se

Når juryen har valgt kandidaterne sendes listen med de nominerede til afstemning blandt medarbejderne på svenske rejsebureauer, der skal vurdere kandidaterne ud fra tre kriterier: service og support, produktkvalitet og produktudvikling samt markedsføring og branche-aktiviteter.

2019-vinderne af de svenske Grand Travel Awards blev:

Bedste hotelkæde i Sverige: Nordic Choice Hotels

Bedste globale hotelkæde: Radisson Hotel Group

Bedste hotel i Sverige: Clarion Post i Gøteborg.

Bedste hotelbroker (ny kategori): WebBeds.com (der også har varemærkerne Sunhotels og Totalstay)

Bedste rejsearrangør: Ving.

Bedste specialist-rejsearrangør: Jambo Tours.

Bedste interkontinentale flyselskab: Qatar Airways foran, nævnt alfabetisk, Air France/KLM, British Airways/Iberia, Delta, Emirates, Finnair, Lufthansa-group, Norwegian, SAS, Singapore Airlines, Thai Airways, Turkish Airlines og United Airlines.

Bedste flyselskab i Europa: SAS (foran, nævnt alfabetisk, Air France/KLM, British Airways/Iberia, Finnair, LOT/Nordic Air, Lufthansa-group, Norwegian og Turkish Airlines.

Bedste indenrigsflyselskab i Sverige: SAS.

Bedste transportør til og fra Arlanda (ny kategori; Arlanda er den svenske hovedlufthavn, der blandt andet betjener Stockholm): toget Arlanda Express foran Flygbussarna og Flygtaxi.

Bedste biludlejningsselskab: Hertz.

Årets Key Account Manager: Rickard Engelheart, Hertz.

Bedste færgerederi: Birka Cruises.

Bedste internationale krydstogtrederi: Royal Caribbean International.

2 særpriser
Bæredygtighedsprisen (Hållbarhetspriset): Flyselskabet BRA (det tidligere Malmö Aviation der i 2016 blev slået sammen med Sverigeflyg under navnet BRA, en forkortelse for Braathens Regional Airlines efter dets norske ejer, Braganza. Ordet Bra betyder ”godt” på svensk – men i øvrigt noget helt andet på engelsk…)

Økoturisme-prisen (Ekoturismpriset) gik til Sapmi Nature Camp i Lapland. Sapmi er det samiske ord for Lapland.

Relaterede artikler:

Norges rejsebranche hyldede sine bedste

De vandt Danish Travel Awards 2018

24 kandidater til danske MICE-awards

Kamp om pris som Årets Konferencecenter