- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rejsebrancheklub vil øge synlighed

IATA Comet, en netværksklub i den danske rejsebranche, vil gerne tiltrække flere medlemmer. Kommende medlemsmøde stiller fokus på: hvordan tiltrækker Københavns Lufthavn nye flyruter?

På sin generalforsamling forleden på hotel Axel Guldsmeden i København var der genvalg til bestyrelsen hos IATA Cometerne – og accept af, at foreningen dropper at have suppleanter til bestyrelsen.

Brancheforeningen, der blev oprettet tilbage i 1990, har i dag over 50 medlemmer. Medlemskab er åbent for ansatte i rejsebureauer, flyselskaber, hoteller samt virksomheder og organisationer direkte knyttet til den danske rejsebranche.

”På generalforsamlingen var der enighed blandt de fremmødte om, at klubben fremover skal stå stærkt som en af rejsebranchens foretrukne netværksklubber, der arbejder på tværs af alle led i branchen. Allerede nu er der planlagt flere arrangementer i 2018, og der kommer snart en opgradering af vores hjemmeside, iatacomet.dk,” siger den genvalgte formand, Nancy Justinussen, der til dagligt arbejder for det færøske flyselskab Atlantic Airways.

Planlagte arrangementer
Blandt de allerede planlagte arrangementer hos Comterne i år er besøg den 22. marts i Roskilde Lufthavn. Og den 30. maj, hvor der stilles skarpt på ‘hvordan tiltrækker Københavns Lufthavn nye flyruter?’ Sidste år indeholdt IATA Cometernes arrangementer blandt andet besøg fra reservationssystemet Amadeus’ revenue afdeling, Gouda Rejseforsikring fortalte om sikkerhed og terrorrisiko, mens årets studietur gik til skotske Edinburgh.

Der var ved årets generalforsamling genvalg til de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg – begge blev genvalgt og bestyrelsen består derfor fortsat af: Nancy Justinussen (formand), Atlantic Airways, Anja Lunde (kasserer) fra Gouda Rejseforsikring, Trine Overgaard, Singapore Airlines, Martin Felby fra Live Travel og Kristin Juliusdottir fra B&P Travel.

Hovedsponsorer af IATA Comet klubben er fortsat Atlantic Airways.

Relaterede artikler:

25 års jubilæumsfest hos IATA Cometerne

Flyvejournalister satte pris på eksminister og danske piloter

Rejsebureauer fravælger direkte ruter