- STANDBY.DK - https://standby.dk -

USA’s turisme mødes med nordiske rejsebureauer

Den 23.-24. marts holdes atter det store USA Travel Show i København. Her kan rejsebureauer møde 60 repræsentanter fra amerikanske destinationer, flyselskaber, biludlejere og mange andre.

Der bliver stort amerikansk rykind på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København den 23.-24. marts til årets udgave af USA Travel Show.

USA er største oversøiske rejseland fra Norden, både leisure, forretningsrejsende, studerende og så videre. I 2019, året før pandemien, var der 1,3 million nordiske ankomster, heraf 314.000 fra Danmark, til USA.

Tallene for hele sidste år er endnu ikke kommet, men fra januar til november var der i de første 11 måneder af 2022 i alt 662.000 ankomster fra Norden, oplyser Karin Gert Nielsen, direktør for den danske Discover America-komite, der blandt andet arrangerer USA Travel Show, til Standby.dk

”Vi glæder os til at byde rejsebranchen velkommen til vores årlige USA Travel Show som i år strækker sig over to dage med start torsdag aften med workshop, hvor 150 nordiske rejsebureauagenter og medier mødes med 60 udstillere med fokus på USA. Halvdelen af udstillerne kommer fra USA,” siger Karin Gert Nielsen. Eventet har sin egen hjemmeside: USATravelShow.dk

Speeddating
Om fredagen starter USA Travel Show med forhåndsbookede speeddating-møder mellem de tilmeldte rejsebureauer og udstillerne.

Herefter følger nogle pressemøder, fulgt af to paneldebatter, hvor der skal debattere aktuelle emner i rejsebranchen, hedder det.

Først skal fem direktører fra destinationsselskaber i USA debattere ”The new normal” i udvikling af turistdestinationer og samarbejde med rejsebranchen i Skandinavien.

Det følges af en debat mellem flyselskaberne norske Norse, islandske Play samt SAS og Brand USA, der markedsfører USA som rejsemål i udlandet, og FDM Travel, det største danske rejsebureau når det gælder rejser til USA. Panelet skal diskutere samarbejde med rejsebranchen samt give deres bud på flyforbindelser mellem Skandinavien og USA. Et emne bliver også flyselskabernes strategi overfor rejsebureauerne.

De er blandt udstillerne
Nævnt alfabetisk har dette års USA Travel Show deltagelse af disse udstillere, nævnt alfabetisk:

Bloomington & Mall of America (Minneapolis), Charleston, Experience Kissimmee (Florida), Explore Fairbanks Alaska, Greater Miami & Miami Beach, Los Angeles, Mammoth Lakes Tourism, Memphis Tourism, NYC & Company (New York), Visit California, Visit Greater Palm Springs, Visit Lauderdale, Visit Orlando, Visit Santa Ynez Valley (Solvang), Visit Tampa Bay, Yosemite Mariposa Country, Seattle og St Pete/Clearwater (Florida)

Travel South repræsenterer: Alabama, Arkansas, Georgia, Kentucky, Louisiana, Mississippi, Missouri, North Carolina, South Carolina, Tennessee, Virginia og West Virginia samt United States Virgin Islands, Utah Office of Tourism og Travel Texas.

Flyselskaberne på USA-messen tæller Air Canada, Air France, American Airlines, British Airways, Condor, Delta Air Lines, Icelandair, KLM, Norse (Norge), Play (Island) og SAS.

På biludlejnings- og krydstogtsiden samt fra lufthavne deltager: Avis Biludlejning, Billund Lufthavn, Cruise America & Canada RV, EagleRider Motorcycle Rentals & Tours, Rentals Royal Caribbean, Sixt Biludlejning, THL – Road Bear & El Monte RV Rentals, Aalborg Airport, Aarhus Lufthavn samt USA’s ambassade i Danmark og Universal Parks & Resorts.

 

Relaterede artikler:

USA’s præsident kritiserer flyselskaber og hoteller

Borgerservice har ønske til vennerne i rejsebranchen

USA savner flere europæiske turister