Det første danske turistkontor i USA blev indviet i 1949, dengang vi havde 25.000 amerikanske turister i Danmark, og nu har vi rundet en million til Københavns Lufthavn. Men der gik altså også 67 år. Er det egentlig så imponerende?
Der er næppe nogen turister Danmark hellere vil have end amerikanerne. De er nysgerrige, de bruger mange penge og kræver kvalitet. Der er fuld fart på, da de i reglen er her i kort tid. Hvis de hjemme i USA er på arbejdsmarkedet, har de kun et par ugers ferie. Danmark er på trods af sin lidenhed et af de mest populære europæiske feriemål, ikke mindst København.
Sådan var det også da Danmarks Turistforening, som med den danske stat i ryggen fik midler til at åbne det første danske turistkontor i New York i 1949 ifølge forhenværende turistchef Axel Dessau i sin bog, “30 sjove år for dansk turisme i New York”, der udkom i 1990.
Dengang, få år efter krigen, var der 25.000 amerikanske turister i Danmark i løbet af et år, og det var nok til at satse endnu stærkere – senere i et tæt samarbejde med SAS – på det amerikanske marked.
”Amerikanerne følte sig nemlig naturligt hjemme i Danmark. Især fordi her var rent og hyggeligt, ingen synlig fattigdom, og mennesker de kunne lide at være sammen med,” skriver Dessau.
”Mange sagde det var en skør idé at åbne et kontor i USA, når vi ikke engang havde et rimeligt antal hotelværelser med bad,” fortsætter han. ”Da vi nåede oliekrisen i 1973, var vi kommet op på 400.000 amerikanske turister på et år, blandt andet takket være den meget hurtigere flytransport. På trods af oliekrisen og højere billetpriser.”
Skibsrejse på 14 dage
Da kontoret åbnede i 1949, kom de 79 procent af amerikanerne til Danmark med skib. Det tog 14 dage fra New York, og altså næsten en måned med en returrejse. Det var et must for enhver velhavende amerikaner – som i dag – først at se London, Paris og Rom.
Derefter kom København med i billedet, blandt andet takket være en meget aktiv indsats fra det danske turistkontor ud til 15.000 udvalgte rejsebureauer i USA. Der var også rigtigt mange pårørende til udvandrerfamilier, op mod en million, som var med til at trække tallet op.
Skal vi så være stolte af, at vi sidste år rundede en million ankomster med amerikanere i Københavns Lufthavn? Ja, det kan vi roligt være, selv om det måske ikke er så imponerende, at bruge 45 år til næsten at fordoble resultatet fra 1973. Men der er yderligere forklaringer på rekord-millionen.
190.000 i transit
En million amerikanske passagerer i Københavns Lufthavn er nemlig ikke turister i Danmark. Der forsvinder 190.000 i transfer ved ankomsten til København. Det viser statistikken med 810.000 udrejsende amerikanere fra København i samme år. De andre rejser med det samme videre til blandt andet Stockholm og Oslo.
For Københavns Lufthavn er det kun positivt. Det viser nemlig, at lufthavnen for alvor er ved igen at få gang i transfertrafikken, som gateway til Skandinavien og EU, eksempelvis som her fra USA. Flere og flere direkte ruter og gode globale forbindelser.
Med til det amerikanske turisttal er også et par hundrede tusinde amerikanere, som ser og fornemmer byen på et krydstogt i nogle timer, men ofte kommer igen en længere periode et par år efter.
Amerikansk undren
Dengang i halvfjerdserne, rejste jeg en del i USA og mødte mange amerikanere, ofte ved PR- arrangementer for dansk turisme. Det kunne man godt lære lidt af. Amerikanerne indledte med at fortælle, at det altid havde været deres store drøm at se Wonderful Copenhagen, The Little Mermaid og Tivoli.
Det til trods for, at de havde både Disneyland i Californien og senere Disney World i Orlando, Florida.
Dernæst kom spørgsmålene: ” Har I stadigvæk ham politikeren, der i telefonsvareren vil sige til russerne, at I overgiver jer.” (Glistrup).
”Er det rigtigt, at I går tur med fangerne i Tivoli ?” (hvad man i hvert fald gjorde på et vist tidspunkt)
Nej tak til Disney
Apropos Disney fik de tre skandinaviske lande et godt tilbud (men dyrt alligevel) om at købe en permanent skandinavisk stand i i Epcot i Disney World. Som jeg husker det var både Carlsberg, SAS og Tivoli med som sponsoremner, men det kneb gevaldigt med at nå til enighed om, hvilken stand det skulle være, og hvad den skulle forestille
En overgang foreslog svenskerne Københavns Rådhus, med en ishockeybane foran, men den fængede ikke hos turistforening og sponsorer i Danmark. Derfor blev Norge ene om en stand, som er der den dag i dag. Og som de selv må betale med opbygning og personale året rundt. Har det givet Norge flere amerikanske turister? Næppe.
Meningen var, at det skulle skabe appetit på at rejse til Skandinavien. Og for dem, der ikke har oplevet Epcot med de mange nationers standene venter en stor oplevelse. Mexico, Italien og Tyskland, det er næsten som at være der selv. Men Danmark er der altså ikke.
Væksten fortsætter
Der er alligevel ingen grund til at tro, at turismen fra USA skrumper de kommende år. Væksten vil fortsætte. Der kommer fortsat flere og flere ruter, og billetpriserne rasler ned.
Næste store opgave bliver at lære vore amerikanske gæster noget om resten af Danmark – og ikke bare om København.
Det er allerede startet. I torsdags checkede selveste Barack Obama ind på Hotel Koldingfjord. Vi er i gang, men de må gerne bliver her i mere end 15 timer.