- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Årets bedste krydstogtskibe

CRUISE: Over 300.000 læsere af rejsemagasinet Conde Nast Traveler deltog i årets fornemste udvælgelsen af priser til krydstogtskibe i fem kategorier.

Mickey Mouse som kaptajn ved Disney Cruises første anløb i Københavns Havn i 2011 – med Operaen i baggrunden.

CRUISE: Over 300.000 læsere af rejsemagasinet Conde Nast Traveller deltog i årets udvælgelse af de fornemste priser til krydstogtskibe i fem kategorier.

Det er mere end almindelig svært at finde en retfærdig fordeling af priser til krydstogtskibe, selv om mange forsøger mellem år og dag. Nu har det store og velkendte Conde Nast Travellers læsere valgt fem kategorier fra de helt store skibe til flodkrydsskibene. Delt op efter antallet af passagerer, hvilket hist og her giver en underlig rangliste, som alligevel regnes for en af de fornemste.

I sagens natur er det amerikanske læseres vurdering, men det er også verdens største krydstogtnation med omkring 50-60 procent af alle krydstogtpassagerer.

I kategorien med plads til 2.500 og derover vinder Disney Cruise Line. Så bliver det heller ikke mere amerikansk. På andenpladsen følger Cunard Line med Queen Mary og Queen Elizabeth og som nr. 3 Princess Cruise (der har et af sine skibe liggende med base i København hele sommeren).

Italienske MSC Cruise, som vandt Danish Travel Award i år, kommer ind lige efter på fjerdepladsen. Royal Caribbean Cruise Lines med verdens største og mest imponerende nybygninger måtte nøjes med en placering som nr. syv, mens Norwegian Cruise Line sluttede Top 10- listen.

Næste kategori mellem 500 og 2.000 passagerer vandtes af Crystal Cruises foran Regent Seven Seas og Viking Ocean Cruises. Deciderede luksusskibe som Seabourn blev nummer syv og Silversea nummer otte.

Længere nede i udgaver af skibene med under 500 passagerer satte Seabourn sig til gengæld på førstepladsen med Crystal Cruises som nummer to og Windstar som nummer tre.

Flodkrydsskibe, en kategori, hvor der også sker nybygninger nu for alvor, og hvor Viking er med for første gang, vandt netop Viking Cruise foran Grand Circle Cruise Line (rundt om Manhattan).

Relaterede artikler:

Virgin bygger krydstogtskib kun for voksne

Singler giver dårligere økonomi på krydstogtskibe

Pas på krydstogtskibe ikke forstyrrer naboerne