- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Apollo sender live-TV fra Ferie for Alle

For nyligt lancerede sin TV-kanal Apollo TV, der er en blanding af underholdning, interviews, indblik i rejsetendenser og generel inspiration.

I forbindelse med rejsemessen Ferie for Alle sender Apollo TV live fra messen både fredag og lørdag, så alle kan nyde godt af inspiration til for eksempel en kommende rejse. Apollo TV kan ses live via bl.a. Apollos Facebook.

Apollo tilbyder ud over charterrejser, også storbyferier, fleksible rejser til hele verden og krydstogter. Den viden deler Apollo blandt andet ud af på sin nye tv-kanal, Apollo TV, som til dagligt kan findes på Apollos hjemmeside, Facebook og YouTube, og som byder på interviews, rejseviden, trendspotting på rejseområdet og meget mere.

I forbindelse med Ferie for Alle flytter Apollo TV-studiet fra Amager til Herning for at sende live fra rejsemessen både fredag og lørdag i en time henholdsvis klokken 11.00 til 12.00 og klokken 13.00 til 14.00.

Grunde til at se med
Det er Sara-Maria Franch-Mærkedahl, der er værtinde for Apollo TV i live-udgaven fra messen, og hun har blandt andet inviteret en række gæster forbi til en snak om rejsetrends, nye destinationer, bæredygtighed, Ferie for Alle-messens historie og meget mere.
Der er næsten uanset interesseområde, mulighed for at få inspiration til en eventuel kommende rejse og for et kig bag kulisserne.

Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, gruppen DER Touristik Nordic AB. Apollo Travel Group har cirka 500 medarbejdere og en million passagerer om året.

Apollo har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med mere end 300.000 medarbejdere. Apollo arbejder aktivt for miljørigtige rejser og socialt ansvar og samarbejder med bl.a. SOS Børnebyerne, Ecpat og Sveriges Olympiske Komité. Apollo er Travelife certificeret siden 2014.

Relaterede artikler:

Apollo øger fokus på Albanien

SAS forlænger samarbejde med Apollo

Apollo opruster i Emiraterne