- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Dansk rejsebranche-workshop samler 100 udstillere

PATA (Pacific Asia Travel Association) Danmarks to Worldwide Workshops afvikles igen i år i Aarhus, 30. oktober, og dagen efter i København.

Det er 16. år i rap med de to workshops som siden starten udviklet sig fra fokus på fjerne destinationer til også at omfatte europæiske udstillere.

Og antallet af udstillere bliver større for hvert år; men der sidste år var omkring 60 leverandører til rejsebranchen fra alt fra flyselskaber, hoteller, destinationsselskaber og meget mere, er der til messerne i år tilmeldt mindst 99. Nogle er dog samlet på én stand, for eksempel har den spanske anført af Den spanske Stats Turistbureau omkring ti udstillere.

Det er ikke nødvendigt for rejsebureauagenterne at de eller deres rejsebureau er medlem af PATA for at deltage. På de to workshops møder udstillerne i Aarhus og København omkring 350 rejsebureauagenter. De lukkede workshops er kun for tilmeldte rejsebureauagenter – men medlemskab af PATA er som nævnt ikke krævet.

På de to workshops i Aarhus og København, der i år har fået udvidet åbningstiden, er der naturligvis ikke tid til at indgå millionaftaler. Men her møder agenterne masser af repræsentanter for ydelser til rejsebranchen; og er der for eksempel et konkret problem, kan de aftale tid til en senere drøftelse – lige som de kan høre nyt fra leverandørerne.

Mange kendte – og nye – navne
Alle årets udstillere kan naturligvis ses på PATA Danmarks hjemmeside – men de to workshops har igen i år en række sikre trækplastre blandt udstillerne, disse tæller for eksempel:

Air Baltic, Air Canada, Air France KLM, Air India, Amadeus,  Atlantic Airways (Færøerne), Billund Airport, British Airways, Californien, Cathay Pacific, Emirates, Finnair, Icelandair, LOT Polish Airlines, Lufthansa Group, Qantas, SAS, Sun-Air, TAP Air Portugal, Thai Airways, Tourism Authority of Thailand og Aalborg Airport.

Nogle udstillere fra sidste år er ikke med igen i år, men der er mange nye ansigter på de to workshops.

Blandt de mange nye i år er Andalusien, Ayodya Resort (Bali), Basquetour (Spanien), Blue Poppy Tours & Treks (Bhutan), Borneo Adventure, Catalan Tourist Board, Club Med, Costa Cruises, Den Spanske Stats Turistbureau, Discover Qatar, Elephant Hills (Thailand), Embassy of Sri Lanka, Estonian Tourist Board, Europe Hotels (Spain), Europæiske ERV (Rejseforsikring), Gran Canaria, Hotel Sheraton (Spanien) og Iceland Travel.

De nye udstillere i år tæller for eksempel også Lanzarote, Malaysia Tourism Board, Melia Hotels (Andalucia), Norwegian, Polish Tourism Organisation, Qatar Airways, Royal Jordanian, Rustic Travel (Borneo), Singapore Airlines, Taj Hotels,  TAP Air Portugal, Tourism Ireland, Turismo de Tenerife, Villa Hotels (Maldives), Visit Greenland, West Pomerania Region (Polen) og World Synergy Travel (Rumænien)

Relaterede artikler:

Store danske rejseworkshops får mange udstillere

PATA satte fokus på rejsebranchens fremtid

Rytteriet: Vi har købt Tivoli og d’Angleterre