- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dødsfald: Kendt rejsebrancheprofil er død

I en alder af blot 57 år døde Julian Blair, kendt fra blandt andet South African Airways og British Airways, juleaftensdag. Bisættelsen sker under private former.

Julian Blair var frem til sin alt for tidlige død salgschef hos det danske mikrobryggeri Hornbeer, hvor han begyndte i oktober 2018.

Engelske Julian Blair kom til Danmark i 1987, hvor han begyndte hos British Airways i reservationen. Han blev senere Telephone Sales Manager Nordic, inden BA bad ham tage til Sverige for at åbne flyselskabets nordiske call center.

I 1999 skiftede Julian Blair til det danske rejsebureau C&C Travel, men blev året efter hentet til South African Airways’ nordiske kontor i København. Her fik han titel af Senior Sales Executive og ansvar for Star Alliance-medlemmet på det svenske og finske marked.

Mindeord: Han var min bedste ven
I sine mindeord om Julian Blair, skriver Patrick Menzies, tidligere salgschef for South African Airways i Norden:

”Julian var ikke bare en god kollega gennem vores år i SAA – vi havde kendt hinanden siden de spæde BA-dage tilbage i 1987. Han var min bedste ven, det nærmeste jeg kommer til at have haft en bror. Igennem årene spredte Julian smil og glæde hvor end han befandt sig. Han vil blive savnet enormt.”

Og Julian Blairs hustru, Jeanette Blair, skriver: Den 24 december klokken 02.30 fik himlen den smukkeste stjerne. Julian Blair sov ind efter at have kæmpet indædt mod kræften, en sej kamp der viste hans store mod lige til det sidste. Julian var min soul mate og ikke mindst den mest fantastiske far til sine to piger, som han var så stolte over.

Jeg vil savne så vanvittigt meget, og jeg ved han kigger ned til os og holder hånden over os alle. Der bliver en fest i himlen nu.”

Jeanette Blair takker Onkologisk Sengeafsnit på Roskilde Sygehus: ”tak for alles omsorg og medfølelse så pigerne og jeg kunne være der gennem hele forløbet.”

Relaterede artikler:

Kendt dansk luftfartsprofil opsagt

Lars Larsen fortrød aldrig sine år i rejsebranchen

Kendt dansk rejsebureauprofil er død