TURISME: Danmarks Rejsebureau Forening har revideret sin krisemanual til brug for medlemsbureauer – som noget nyt er tilføjet afsnit om online-kriser og shitstorms. DRF har møde om emnet næste uge ved Aarhus.
TURISME: Danmarks Rejsebureau Forening har revideret sin krisemanual til brug for medlemsbureauer – som noget nyt er tilføjet afsnit om online-kriser og shitstorms. DRF har møde om emnet næste uge ved Aarhus.
”Det er super vigtigt at rejsebureauer har et kriseberedskab og ved, hvad man skal gøre, hvis en særlig krævende situation opstår. Når krisen opstår, skal rejsebureauet bruge sin krisemanual – og ikke først i gang med at tænke på, hvad den skal indeholde, og hvem man skal kontakte.”
Det siger afdelingschef i Danmarks Rejsebureau Forening, jurist Jakob Hahn, til standby.dk
DRF har tirsdag i næste uge medlemsmøde om emnet. Det holdes som et gå-hjem-møde i rejsebureauet Viktors Farmors lokaler i Skødstrup nord for Aarhus. Mødet er gratis for DRF-medlemmer, men kræver tilmelding.
”Vi har gennem årene talt med medlemmer, der af forskellige årsager havde en krisesituation; det kan være turistbus der vælter, et terrorangreb på en af destinationerne, en stor naturkatastrofe og så videre. Medlemmer med et kriseberedskab klar var meget glade for dette, mens medlemmer, der ikke havde et sådant, måtte erkende, at det burde de have haft,” siger Jakob Hahn.
DRF’s krisemanual gennemgår blandt andet telefonberedskab, forsikringsforhold og pressehåndtering. Den belyser hvilke overvejelser, rejsebureauet skal gøre i forbindelse med at etablere et kriseberedskab. Bagerst i den 40 sider lange manual er der tjeklister og telefonlister, som rejsebureauet selv skal udfylde.
At skabe et kriseberedskab i et rejsebureau behøver ikke tage lang tid, men det er timer, der er givet godt ud, hvis det uventede sker, understreger afdelingschefen.
”Man skal gøre sig nogle tanker om, hvad der kan ske på de forskellige destinationer. Rejsebureauet skal på forhånd vide hvem af de ansatte, der har hvilket ansvarsområde, hvem der tager action,” siger Jakob Hahn og tilføjer: ”Sørg også for komplette og opdaterede telefonlister; det kan være til personale og vigtige leverandører på destinationerne. Man skal ikke først til at rode rundt for at finde disse telefonnumre, når uheldet har været ude, og krisen er en realitet.”
Danmarks Rejsebureau Forening udarbejdede sin første krisemanual til brug for rejsebureauerne i 2004 i forbindelse med en dødsulykke med en dansk turistbus i udlandet.
Pressen tager tid
”Men siden er der sket meget – dengang var sociale medier jo slet ikke så udbredt som i dag. Rejsebureauet bør også ved kriser have en politik om, hvordan man i en krise eventuelt bruger de sociale medier til at kommunikere med omverdenen. Det gælder hvordan rejsebureauet vil håndtere de såkaldte shitstorms på sociale medier,” siger Jakob Hahn.
”Rejsebureauets manual skal også have en talsperson, hvis pressen ringer. Ved nogle dramatiske kriser bliver man chokeret over, hvor mange ressourcer der skal bruges på mediehåndtering.”
Selv er Danmarks Rejsebureau Forening en del af Udenrigsministeriets beredskab ved alvorlige hændelser i udlandet. Her samles en række aktører i den såkaldte Internationale Operative Stab – den har i år blandt andet været samlet i forbindelse med terroraktioner, orkanerne i Caribien og USA – og lige nu er der fokus på det mulige vulkanudbrud på Bali, og hvad et sådant vil betyde for turismen.
Relaterede artikler:
DRF vil undersøge danske rejsehjemmesider