- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Europæiske ERV runder de første 100 år

Europæiske ERV, der før var kendt som Europæiske Rejseforsikring, fejrer i år 100-års jubilæum i Danmark. Hvordan det skal fejres, afgøres senere på året, afhængig af udviklingen i coronakrisen.

Historien går, at allerede tilbage i 1905 blev grundlaget for det nuværende Europæiske ERV lagt i Ungarn af en rig træforhandler, Max von Engel. Han så behovet for en mere enkel bagageforsikring. For at udbrede sin forretningsidé rejste han rundt i Europa, og i 1920 starter A.T. Hammarstad det svenske selskab, Europeiska, og 15. juli 1921 blev det danske selskab, Europæiske, grundlagt.

I anledning af 100-års jubilæet i Danmark har Europæiske ERV fået et jubilæumslogo. Klik for større format.

I dag er Europæiske ERV fortsat én af de største aktører i Danmark indenfor forsikring til privat- og erhvervsrejsende. Medarbejdere i alarmcentralen og skadesafdelingen har gennem årene håndteret millionvis af sager og ydet assistance til en stor del af danske rejsende i udlandet.

ERV er en forkortelse for Europäische Reiseversicherung, den tyske ejer, som igen ejes af forsikringskoncernen ERGO.

”Vi er selvfølgelig meget glade og stolte over den tillid, vores kunder og samarbejdspartnere har vist os i så mange år, og det er deres fortjeneste, at vi fortsat er én af de førende aktører på markedet,” siger David Kraul, nordisk chef for skade- og kundeservice hos Europæiske ERV, i en pressemeddelelse.

Europæiske ERV arbejder konstant på at udvikle sine forsikringer. Senest har man lanceret gratis dansk lægehjælp via Videodoktor til privatkunder samt sikkerhedsrådgivning 24/ til erhvervskunder via servicen Travel Security Hotline. Samtidig har ERV tilpasset sine rejseforsikringer, så kunderne er dækket på rejsen –også til lande som på grund af COVID-19 er orange eller røde i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Oplagt mulighed for tilbageblik
”Et jubilæum er en oplagt mulighed for et tilbageblik, men vi kigger bestemt også fremad, og vi ser mange muligheder for at udvide vores produktportefølje og indgå nye interessante samarbejder,” siger David Kraul.

Udover rejseforsikring til privat og erhverv, har ERV også fokus på digital udvikling, hvilket understøttes med førende digitale partnere inden for bank- og kreditkortsektoren.

100-års jubilæet vil i første omgang, på grund af coronakrisen, blive fejret med et nyt jubilæumslogo samt fokus på jubilæet i markedsføringen i løbet af året.

Relaterede artikler:

Europæiske ERV udvider dækning til orange lande

Europæiske ERV-kunder får videolæge i bagagen

Europæiske Rejseforsikring skal skifte navn