- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Hotelkæde klar med abonnements-ordning

Citizen M (M står i denne forbindelse for Mobile) tilbyder nu ”fjernarbejdere og digitale nomader” et nyt produkt. I sommer kom kæden med, hvad den selv betegner som ”verdens første kontaktløse hotelophold.”

Nu siger den hollandske kæde med de mange kreative begreber, at den er klar med to nye abonnementstjenester til “fjernarbejdere og digitale nomader;” nemlig ”virksomhedsabonnement og globalt pas.”

Virksomhedsabonnement fra Citizen M beskrives som en sove-arbejde-mødepakke til virksomheder med fjernarbejdere, der rejser regelmæssigt, udsendte teams eller lokale enkeltpersoner, der ønsker et bedre alternativ til at arbejde hjemmefra.

For en fast pris kan en medarbejder arbejde i Citizen M’s living room når som helst, have tre overnatninger, bruge mødelokalerne, tilføje flere nætter eller møderumstimer med rabat.

Virksomhedsabonnementet ”corporate subscribtion” er en pakke ”designet til de typiske problemer, som virksomheder ikke længere vil tackle,” hedder det. Disse omfatter ifølge Citizen M blandt andet ikke at betale for dyre kontorlokaler.

Denne ”corporate subscribtion-pakke” eliminerer ifølge Citizen M uforudsigelighed i prisfastsættelse og hotelopholdskvalitet. Købere kan købe en måned ad gangen efter behov for så mange fjernarbejdere som nødvendigt eller få den årlige plan med den 12. måned gratis for de mest hyppige rejsende.

21 hoteller med virksomheds-abonnement
Indtil videre har Citizen M i alt 21 hoteller, der kan acceptere virksomhedsabonnement, blandt andet hotellet på Rådhuspladsen i København. Det åbnede for to år siden med 238 værelser.

I år har Citizen M åbnet endnu tre nye hoteller, denne gang i Geneve og i USA i Seattle, og Washington DC. Kæden åbnede i 2008 og porteføljen tæller i dag 21 hoteller i 14 byer i og uden for Europa.

Relaterede artikler:

”Booking.com leger julemand med vores penge”

Dansk boutiquehotel renoveret for over 100 millioner

Hotelkæde vil øge i København