- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS EuroBonus i samarbejde med Gaest.com

Danske Gaest.com tilbyder EuroBonus-medlemmer ekstrapoint når de booker lokaler til blandt andet møder og workshops. Samarbejdet er indtil videre kun tilgængeligt i Danmark.

I et forsøg på at tiltrække flere forretningsrejsende er danske Gaest.com, der kalder sig for mødelokalernes svar på Airbnb, gået sammen med et af Europas største loyalitetsprogrammer, SAS Eurobonus.

De over fem millioner medlemmer af SAS EuroBonus kan nu optjene 50 EuroBonus Ekstrapoint for hver gang de bruger 100 kroner på Gaest.com

Gaest.coms medstifter og koncernchef, Anders Boelskifte Mogensen, siger: ”Vi er den første online markedsplads for møder der går sammen med et veletableret flyselskabs loyalitetsprogram som EuroBonus – og dette er kun det første af mange partnerskaber, vi vil annoncere i den nærmeste fremtid.”

Anders Boelskifte Mogensen fortsætter: ”SAS EuroBonus er en særdeles anerkendt på vores nordiske hjemmemarkeder, og hvad der er endnu bedre er, at dette partnerskab gør det muligt for os at ramme de kunder der har mest brug for vores produkt, nemlig de travle forretningsrejsende,” siger han.

Byt workshops til gratis flyrejser
Når EuroBonus medlemmer besøger Gaest.com kan de se hvor mange EuroBonus ekstrapoint, de vil optjene inden de booker et lokale, som gør det nemt at tage denne faktor med i deres valg.

”Det er lykkedes os at skabe en oplevelse der giver brugerne omgående feedback på hvor mange point de kan optjene mens de booker,” siger Chris Sørensen, medstifter og Chief Architect hos Gaest.com

I forsøget på at hjælpe brugerne med at forstå, hvordan møder kan føre til EuroBonus ekstrapoint præsenterer Gaest.com eksempler der spænder fra hvordan en to-dages workshop eller et bestyrelsesmøde udløser EuroBonus ekstrapoint, der kan indløses på gratis flyrejser eller for eksempel filmleje.

Samarbejdet mellem SAS EuroBonus og Gaest.com er på nuværende tidspunkt kun tilgængeligt når der bookes lokaler i Danmark.

”Det er vigtigt for os at teste og justere partnerskabet i vores hjemmemarked først”, siger Anders Boelskifte Mogensen og tilføjer:
”Men det er kun et spørgsmål om tid før vi udvider dette tilbud til forretningsrejsende på et eller flere af vores 16 markeder.”

Siden stiftelsen i Aarhus i 2015 er Gaest vokset til at inkludere over 3.000 lokaler på 16 markeder.

Relaterede artikler:

Gaest.com til Sydney, Bruxelles og Mexico City

Gaest.com lukker salgsafdeling i Danmark

Vandflyver og mødelokale i samme booking