”Vi er der ikke endnu, men vi kan hurtigt kommer der, ” sagde forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen ved et debatmøde om etik og reklamer, specielt med henblik på rejsebranchens invitationer.
Tvivl om forskellen mellem bestemte tekster i Metroxpress sidste år, og hvorvidt det var reklame eller redaktionelt indhold, blev optakten til en revurdering af præsentationen af en rejseartikel med udsendte medarbejdere, inviteret af rejsebureau, flyselskab eller krydstogtselskab i danske medier.
Derfor er det mere eller mindre et krav fra Forbrugerombudsmanden, at mediet med en sådan tekst vil være omfattet af markedsføringslovens regler om kommercielle hensigter.
”Og det skal oplyses tydeligt og helst i starten af artiklen. Vi følger den slags artikler nøje for tiden, og på lidt længere sigt, kan der blive tale om politianmeldelse, hvis bestemte regler ikke bliver fuldt, ” sagde Christina Toftegaard Nielsen og understregede endnu engang det med den kommercielle hensigt. Og henviste til dem, der slet ikke skriver, at de har været med på en invitationsrejse.
Hendes første krav til markering er: Hvis en tekst er betalt eller leveret af en annoncør, og navnet eller logo bliver vist i forbindelse med teksten, vil teksten være reklame for virksomheden.
Derfor skal der en deklaration til, og den skal stå øverst. Det er ikke nok at skrive i bunder af artiklen med miniskrift ‘Vi var inviteret af X-bureau’. ”Det er ikke tydeligt, når det står til sidst, når man er færdig med at læse artiklen. Det skal stå i begyndelsen,” fastslog Christina Toftgaard Nielsen.
Politiken går solo
Den regel har Politiken haft problemer med at acceptere. Redaktionschef Tanja Parker forklarede om bladets deklaration, at det fremgår hvem der har betalt de enkelte dele på en rejse med tilføjelsen: ”Selskabet har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.” Hvis det er det første læserne ser, kan det forvirre om indholdet.
Tanja Parker havde dog lidt svært med at forklare, hvorfor der var forskel på det kommercielle i et rejsebureau med en invitationsrejse og Politikens kommercielle indsats med at sælge aviser. ”Jeg er ikke i opposition til de nye regler. Vi vil gerne hjælpe forbrugerne”, sagde hun.
”Vi tager imod invitationer og vurderer, hvordan de passer med vore redaktionelle planer. Det vil vi fortsat gøre, men vi vil også i detaljer oplyse, hvem der har betalt for hvad. Den med, at der ikke en nogen kritiske artikler om rejser køber jeg ikke. På den anden side set, vil vi gerne give læserne en god rejseoplevelse med vore artikler.”
Journalistforbundet accepterer
”At stille den slags krav som nu er en grov miskreditering af hele journaliststandens troværdighed . Hvordan kan Dansk Journalistforbund dog acceptere en sådan udvikling?” lød et spørgsmål til næstformand i forbundet Tina Johansen. Men hun fandt, at det netop styrkede troværdigheden i stedet for det modsatte.
Freelancerne har særlige problemer i en ny tid, også med sociale medier. Det samme har bloggere. Et særskilt problem, som fortsat er til overvejelser hos forbrugerombudsmanden, er en rejse som sker ” i samarbejde med X”. Hvordan tackler man den? Det varer lidt endnu, før der kommer svar.
Anne- Vibeke Isaksen, der er formand for Danske Rejsejournalister, gjorde boet op blandt de cirka 35 deltagere, hvor de 75 procent var enige i, at de nye regler var gode både for branchen og for læserne, mens den resterende del var afgjort imod.
I en klummeartikel vil emnet senere blive uddybet og kommenteret her på siden.
Relaterede artikler: