- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ændret rejsevejledning for Bulgarien

Bulgarien er igen på listen over de rejsemål, hvortil Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Der er et relativt højt antal smittetilfælde i Rumænien, Kroatien og Spanien.

Der er kommet endnu et “orange” land på listen over de lande i EU, Schengenområdet og Storbritannien, som Statens Serum Institut løbende overvåger i forhold til smitteudvikling.

Det er Bulgarien, der de seneste to uger har haft 21,5 smittetilfælde per 100.000 indbyggere og dermed er at finde på Udenrigsministeriets liste over lande, hvor man fraråder alle ikke-nødvendige rejser.

I forvejen er Portugal, Luxembourg og Sverige på listen med undtagelse af nogle bestemte regioner i Sverige. Der er tale om Jämtlad Härjedalen, Sörmland, Uppsala, Örebro og Östergötland i tillæg til regionerne Blekinge, Halland, Kalmar, Kronoberg, Skåne, Värmland og Västerbotten. Ved rejse til disse områder skal der vises ekstra forsigtighed.

Bekymrende tal i tre lande
Udover de fire orange lande er der ifølge Statens Serum Institut tre lande, hvor der er et relativt stort antal smittetilfælde. Det gælder for Rumænien (22,9), Kroatien (14,1) og Spanien (14,9), men disse lande er stadig “gule”, hvorfor der blot skal udvises ekstra forsigtighed . Det er især Aragón-regionoen i Spanien, der er hårdt ramt, idet der nu er flere end 50 nye smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. uge. Derfor opfordres rejsende fra dette område at lade sig test for COVID-19 straks efter hjemkosten til Danmark.

Samtidig med, at Bulgarien kommer på listen over lande, hvortil der fratrådes alle ikke-nødvendige rejser, så vil det fra lørdag den 25. juli kl. 00.00 kræve et anerkendelsesværdigt formål at rejse ind i Danmark fra Bulgarien, som det også er tilfældet med de øvrige tre orange lande.

Endelig fraråder Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til Irland, men det skyldes ikke sundhedsmæssige forhold. Det er begrundet i det forhold, at danskere skal i 14 dages karantæne ved ankomst.

Kan blive i landet
For rejsende, der allerede opholder sig Bulgarien, er der ingen grund til at gå i panik. Man kan blive i Bulgarien indtil ferien er slut, men man bør dog overholde rejserådene fra Udenrigsministreriet samt lade sig teste for COVID-19 efter hjemkomst. Der er dog ingen krav om, at man skal lade sig selvisolere i 14 dage.

Der har netop været fokus på Bulgarien, hvor Sunny Beach på Sortehavskysten er populært ferieområde for mange unge mennesker, der ønsker at feste under forhold, hvor det kan være svært at overholde de gængse råd for at undgå smittespredning af COVID-19.

Derfor tager Sunny Beach-rejsearrangørerne nu initiativ til at stoppe de populære ungdomsrejser, indtil rejsevejledningerne igen bliver lempet til Bulgarien.

 

Relaterede artikler:

Grønt lys til Tunesien og mere af Sverige

Danmark åbner for seks lande udenfor Europa

Danmark åbner til Europa – minus Sverige og Portugal