- STANDBY.DK - https://standby.dk -

B&O klar med hovedtelefoner til Singapore Airlines

Danske Bang & Olufsen skal leverer hovedtelefoner til passagererne på Singapore Airlines’ dyreste klasser, A380 Suiter og First Class.

Singapore Airlines tilbyder snart rejsende på disse to klasser trådløse høretelefoner gennem et nyt samarbejde med B&O. Høretelefonerne kan benyttes med SIAs KrisWorld in-flight underholdningssystem.

Bang & Olufsen’s Beoplay H9i høretelefoner skal fremover bruges i Singapore Airlines’ nyeste Airbus A380 Suiter og på selskabets First Class. Foto: B&O.

Introduktionsfasen starter næste måned – her vil i første omgang Bang & Olufsen’s Beoplay H9i høretelefoner med ledning være tilgængelig for rejsende i alle Singapore Airlines’ nyeste Airbus A380 Suiter. Fra november kommer disse hovedtelefoner også på Singapore Airlines’ First Class.

Senere kommer den trådløse version på visse ruter med A380 Suiter.

”Singapore Airlines glæder sig over samarbejdet med Bang & Olufsen. Vi er altid på udkig efter nye, innovative måder at optimere kundeoplevelsen i myKrisWorld og med Bang & Olufsen’s høje kvalitet og præcision i lyd i deres høretelefoner, er vi overbeviste om, at samarbejdet vil optimere vores passagerers rejseoplevelse,” siger Singapore Airlines’ ansvarlige for Customer Experience, Yeoh Phee Teik, i en pressemeddelelse.

Singapore Airlines sælger også B&O-produkter
Beoplay H9i-høretelefonerne er blandt andet lavet med ægte læder og formbart skum.

”Hos Bang & Olufsen ser vi frem til at tilbyde Singapore Airlines’ passagerer en intens lydoplevelse. Vi er beærede over at samarbejde med et ikonisk, globalt flyselskab, som altid har været kendt for sit fokus på innovation og teknologi. Vi er stolte over, at vores premium høretelefoner kommer i brug i et miljø, hvor kvalitet og enkelthed er af yderste vigtighed,” siger Ron Holtdijk, Director Global Enterprise Division hos Bang & Olufsen.

Som en del af samarbejdet vil udvalgte Bang & Olufsen-produkter snart kunne købes på KrisShop.com både kontant og med KrisFlyer-miles eller et mix af disse.

Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang and Svend Olufsen.

Relaterede artikler:

Så er der atter First Class i Københavns Lufthavn

Singapore Airlines tilfreds med Skandinavien

Indenrigsflyvning på 8.200 kilometer