Dansk Erhverv, Dansk Industri, DRC, HORESTA og SMVdanmark beder regeringen om langsigtet model for betaling af udskudt moms og skat for virksomheder, der ikke samles op af bankerne.
Strenge restriktioner og to lange nedlukninger har skabt en massiv ophobning af statslig gæld særligt for aktører og leverandører i turisme- og oplevelsessektoren og deres underleverandører. En gæld, det for mange ikke er muligt at afvikle inden for de eksisterende tilbagebetalingsfrister.
Det konstaterer Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC), HORESTA og SMVdanmark (Små og Mellemstore Virksomheder) og foreslår nu i fællesskab regeringen en langsigtet, statslig model for gældsafvikling for de virksomheder, der ikke samles op af bankerne.
I en pressemeddelelse skriver foreningerne, at mange af de 8.500 virksomheder i det danske hotel- og restauranterhverv stiftede offentlig gæld under coronakrisen, i perioden fra 29. februar sidste år til 29. april i år.
Det gælder især moms- og a-skattelån, som blev tilbudt virksomhederne for at afbøde corona-pandemiens økonomiske konsekvenser. De lån skal tilbagebetales af flere omgange inden 1. november næste år, men det er allerede nu klart, at for mange virksomheder er det en alt for kort tidsramme til at indhente det forsømte, skriver brancheorganisationerne.
Det vil tage mange år at indtjene det tabte
Store dele af turisme- og oplevelsessektoren står fortsat i en økonomisk vanskelig situation og er underlagt fortsatte restriktioner, skriver organisationerne. Det vil for mange virksomheder tage adskillige år, før det tabte, er tjent ind igen.
Der skal derfor være mulighed for en langsigtet planlægning af gældsafvikling og tilbagebetaling af de nødvendige lån. Skabes der ikke en rimelig mulighed for afvikling af gælden, vil konsekvensen være ophør af en lang række virksomheder. Dermed vil lånene forblive ubetalte.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danmarks Restauranter og Cafeer, HORESTA og SMVdanmark ønsker en “fair, overskuelig og langsigtet løsning for de danske virksomheder, der for nuværende ikke er i stand til at betale de udskudte moms- og skattebetalinger, så de fortsat i fremtiden kan skabe værdi og vækst til gavn for det danske samfund.”
Ønsker samme løsningsmodel som rejsebureauer
Derfor foreslås en lignende løsning, som for de danske rejsebureauer, der under coronakrisen har låne i Rejsegarantifonden, og som har fået en statslig låneordning, hvor der stilles seksårige statsgaranterede lån til rådighed. En model, der er godkendt under EU’s statsstøtteregler, påpeger brancheforeningerne.
Et statsligt seksårigt corona-lån med rimelige og svagt stigende renter vil give incitament til at afvikle lånet så snart som muligt og samtidig sikre, at de virksomheder, der først kan tilbagebetale lånet senere, får en længere tilbagebetalingshorisont, end de har nu.
”Danmark bør følge EU Kommissionen anbefaling om at give adgang til tilbageførsel af corona-underskud (carry back),” hedder det.
Samtidig opfordrer erhvervsorganisationerne regeringen til at følge den anbefaling, EU-Kommissionen gav medlemslandene i maj i år om ekstraordinær adgang til at kunne modregne corona-underskud i de eventuelle overskud, virksomhederne havde i årene forud for krisen (såkaldt carry back).
Tilbageførslen ville give virksomheder, der havde overskud inden krisen, men som under krisen oplevede underskud, mulighed for at få penge tilbage i skat, som så kunne bruges på at nedbringe den opbyggede gæld, lyder opfordringen.
Relaterede artikler:
Hoteller og restauranter atter over 100.000 ansatte