Landets fjerdemest besøgte turistattraktion, København Zoo, foretager løbende vedligehold, da det blandt andet medvirker til at give de besøgende forståelse for, at dyrevelfærd er vigtigt.
Siden Zoologisk Have i København blev grundlagt i 1859 har den været et skattet udflugtsmål både blandt hovedstadens borgere og besøgende fra andre dele af landet.
Ifølge VisitDenmarks attraktionsliste for 2021 besøgte næsten en million mennesker haven sidste år, og den indtog en formel andenplads kun overgået af Tivoli. Der skal dog tages forbehold for, at hverken Dyrehavsbakken eller Legoland i Billund indberettede besøgstal i 2021, men de må formodes at være højere end den ene million, og i det lys er Københavns Zoo landets fjerdemest besøgte attraktion.
Såvel slitage som nye standarder for, hvordan man holder dyr i fangenskab, har i årenes løb gjort det nødvendigt at opgradere de anlæg, som er dyrenes hjem. I dag er anlæggene mere naturtro end før i tiden, fordi det stimulerer en mere naturlig adfærd hos havens beboere.
I de senere år er både søløvernes og pingvinernes bassiner blevet tætnet og senest er det vandgraven hos løverne, der er blevet forseglet med en membran. Den slags vedligehold sparer ikke alene på vandet, hvilket i stigende grad er et fokusområde, men den forbedrer også gæsternes oplevelse og hjælper dem til at forstå vigtigheden af dyrevelfærd.
Kan føre til fejlagtig opfattelse
Udover de tidligere nævnte arter har mange af de andre dyr i Zoologisk Have i København også vand i deres anlæg, da eksempelvis muligheden for en svømmetur eller det liv, der udspiller sig på overfladen, både øger dyrenes naturlige adfærd og deres velfærd. Det drejer sig blandt andet om isbjørnenes bassin og elefanternes vandgrav.
Det er vigtigt, at anlæggene vedligeholdes for dyrenes skyld, men indsatsen repræsenterer også en vigtig signalværdi over for de mange gæster, der hvert år besøger haven. Det fortæller Katrine Friholm, der er zoolog i København Zoo.
”Hvis dyreanlæggene ikke er smukke, kan gæsterne fejlagtigt tro, at dyrene har det dårligt. For eksempel skal vandgraven omkring løveanlægget skabe barriere mellem gæster og løver, men vand er også smukt, og vi har valgt en sandfarvet membranløsning for at skabe associationer til savannen. Løver bruger ikke vandet og er ligeglade med membranfarven. De får dog en god adfærd ud af at spejde efter ænder på vandoverfladen.”
Skal formidle dyrebegejstring til gæsterne
Zoologen forklarer endvidere, det er vigtigt, at en turistattraktion som Zoologisk Have i København tager sig godt ud. Det understøtter nemlig også den fortælling, som man forsøger at formidle til de mange besøgende.
”Helhedsoplevelsen i Zoo er meget vigtig og kan bidrage til, at gæsten smittes af vores begejstring for dyr, så vi sammen kan passe på verdens dyr – for eksempel ved at værne om insekterne hjemme i haven og fravælge havemøbler af regnskovsfældet træ.”
Det er virksomheden Nanostone, som har foretaget arbejdet hos søløverne, pingvinerne og nu løverne. Partner Nicklas Christensen fortæller, at det tog fem dage at rense vandgraven for alger og snavs samt at få den tætnet, imens kunne Zoo-gæsterne følge med.
”Det var en sjov udfordring med løbende kig-ind fra turister. For underholdningens skyld malede en medarbejder sig i ansigtet og agerede løve for en stund på anlæggets store sten.”
Relaterede artikler: