- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fokus på krydstogtskibe med særlige features

Mini-ubåde, robotter som bartendere og en skydiving-simulator. Mange krydstogtskibe har tilbud om noget ganske særligt ombord.

Krydstogtrederier gør deres til at give gæsterne særlige oplevelser under sejladserne. Der er ofte masser af underholdningsmuligheder, afhængig blandt andet af, hvilket produkt, passageren har at valgt at sejle med.

CNN har lavet en liste med usædvanlige features ombord på en række krydstogtskibe.

Skibet Crystal Esprit fra Crystal Cruises har en lille undervandsbåd. Foto: Ian Schemper/Crystal Cruises.

På skibet Crystal Esprit fra Crystal Cruises er der således en lille undervandsbåd med plads til en fører og to passagerer. Ubåden kan dykke ned til cirka 300 meter under havets overflade for at se alt fra koralrev til skibsvrag. Turen tager omkring en halv time.

På nogle af Royal Caribbeans skibe, Harmony of the Seas, Symphony of the Seas og de tre skibe i Quantum-klassen, er der robotter som bartendere i Bionic Bar. Robotten skal mikse drinks og tage imod bestillinger – den har 30 slags alkohol til rådighed.

Og på tre af Norwegian Cruise Line’s skibe, Norwegian Breakaway, Norwegian Getaway og Norwegian Epic, er der en Skyy Vodka Ice Bar med temperaturer på minus otte grader.

Racerbane
På Norwegian Cruise Line’s skib Norwegian Bliss er der en cirka 300 meter lang racerbane, hvor de små biler kan køre op til 50 kilometer i timen. Racerbanen er på et af de øverste dæk med storslået udsigt – og der er plads til ti kørere på samme tid.

Hos rederiet Viking er der som noget specielt en slags is- eller snegrotte, “snow grotto,” hedder konceptet, hvor passagererne kan køle af. Bliver det for koldt, er der også både dampbad og sauna til rådighed.

Det franske rederi Ponant har fået eller får på sine seks ekspeditionsskibe en slags undervands-lounge, Blue Eye, hvor gæsterne via enorme glasvinduer under havets overflade kan se på livet under vandet. Det første skib til at få konceptet er Le Laperouse.

På Carnival Cruise Line’s to nyeste skibe, Carnival Vista og Carnival Horizon, er der som noget nyt en SkyRide. Foto: Andy Newman/Carnival.

SkyRide og SkyDive
Det amerikanske rederi Carnival Cruise Line har foreløbig introduceret nyskabelsen SkyRide på sine to nyeste skibe, Carnival Vista og Carnival Horizon. Her bevæger passagererne sig rundt på en mere end 200 meter lang bane på et af de øverste dæk, mens de sidder i en lille cykelkabine.

En særlig adrenalin-oplevelse tilbyde Royal Caribbean Cruise Line på sine store Quantum-class skibe – en skydiving-simulator. Det sker i en syv meter høj vindtunnel – efter passageren naturligvis har fået instruktioner af en pro…

Relaterede artikler:

Krydstogtskib skifter navn efter milliardombygning

Rejsebureauer skal passe på krydstogternes faldgruber

Verdens største krydstogtskib på første rejse