- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Rejsebureau klar med global wi-fi-adgang

Som noget nyt tilbyder det store erhvervsrejsebureau Egencia nu wi-fi-adgang til sit Advantage-serviceprogram i 120 lande verden over.

Dermed kan tilsluttede rejsende på Egencia Advantage-serviceprogrammet være online, uanset hvor de rejser, lyder det fra erhvervsrejsebureauet. Tilbuddet fra Egencia kommer via samarbejde mellem erhvervsrejsebureauet og over 300 teleselskaber og internetudbydere med dækning i over 120 lande verden over.

Egencia, der målt i omsætning er Danmarks tredjestørste bureau for forretningsrejser, ejes af amerikanske Expedia, der blandt andet også har Hotels.com

Egencia er ifølge egne oplysninger første erhvervsrejsebureau til at tilbyde sikker, pålidelig wi-fi gennem betroede leverandører.
Om det nye tilbud fra Egencia hedder det blandt andet i pressemeddelelsen: ”at være i stand til at følge med i arbejdsopgaverne er, ifølge en undersøgelse blandt erhvervsrejsende foretaget af Egencia i år, topprioritet for de fleste erhvervsrejsende. At holde kontakten til familien på farten er også en prioritet, uanset om det er via sms’er eller Facetime. Egencia Advantage tilbyder nu wi-fi til erhvervsrejsende der er mere sikkert og pålideligt end gratis wi-fi i lufthavne eller andre steder med offentlige hotspots.”

Der har ofte været advaret mod netop wi-fi i lufthavne eller andre steder med offentlige hotspots. Er eksempelvis forretningsrejsende ikke opmærksomme på den risiko, et åbent wi-fi system udgør for deres virksomhed, risikerer de at få deres firmacomputer inficeret med virusser og sprede malware på firmanetværket og dermed til andre brugere, lyder en advarsel.

Brug for at være online på hele rejsen
“De rejsendes tilfredshed afhænger ikke kun af antallet af stjerner på hotellet og klassen på flyrejsen – de har også brug for at være online og produktive på hele rejsen,” siger Sys Hansen, administrerende direktør for Egencia Danmark. Egencia er tilstede som erhvervsrejsebureau i over 60 lande verden over.

Virksomheder og deres medarbejdere kan købe enheder til lomme-wi-fi samt adgang wi-fi gennem Egencia Advantage-programmet.

Relaterede artikler:

SMV’er har fået mere fokus på rejseudgifter

Få danske firmaer godkender rejser på forhånd

Mange hotelbookninger i strid med rejsepolitikker