- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Robotter skal hjælpe BA i London Heathrow

Som forsøg begynder British Airways at teste moderne og fuldautomatiske robotter til i første omgang at udføre simple opgaver. Det skal give ansatte mere tid til mere indviklede opgaver.

I hjertet af British Airways’ passageroperationer, dets Heathrow Terminal 5, begynder passagerer, ifølge BA, at se kortere køer og en hurtigere og smidigere vej gennem Oneworld-medlemmets hovedlufthavn.

Klik for stort format. En medarbejder fra British Airways forklarer en passager om nogle af de mange ting, flyselskabets nyeste ”ansatte” kan. Pressefoto: British Airways.

En medvirkende årsag er ifølge flyselskabet: robotter. De er en af de seneste investeringer fra 100 års jubilaren British Airways, der i år også har afprøvet kunstig intelligens-teknologi med førerløse vogne, der kører bagage mellem klart definerede punkter i lufthavnen – ligeledes er BA begyndt at bruge 3D-teknologi for at forbedre punktligheden for BA’s rejsende.

Robotterne hos BA i London Heathrow rulles for alvor ud fra næste år, hvor de skal være med til at gøre rejsen nemmere og mindre stressende for de i snit 90.000 passagerer, der dagligt er i Terminal 5. Ved at bruge robotterne kan BA-medarbejdere bruge deres tid på mere indviklede ting, som robotterne endnu ikke er programmeret til at kunne løse.

Kan svare på tusindvis af spørgsmål
Robotterne kan, modsat trods alt mange mennesker, svarer på en række forud programmerede spørgsmål på en lang række sprog; men robotterne kan svare på tusindvis af spørgsmål, herunder live opdateringer på spørgsmål om flyafgange og gater, oplyser British Airways.

Robotterne er naturligvis fyldt med masser af teknologi, blandt andet ved de præcist hvor de, de kan scanne 360 grader omkring sig. De kan bevæge sig så de kan ledsage passagerer til ønskede steder i den store terminal, herunder områder for passagerer med behov for særlig assistance – fra mennesker.

Ricardo Vidal, British Airways’ chef for innovation, siger i pressemeddelelsen, at kombinationen af automatiseret og personlig kundeservice vil være med til at definere lufthavnen i fremtiden:

“Vi prøver altid at finde måder, hvor vi på nye og iderige måder kan hjælpe vores passagerer hurtigere og nemmere gennem lufthavnen – og videre ud i verden. Disse nye, smarte robotter er det seneste indenfor innovation – i fremtiden forudser jeg en nærmest flåde af robotter der arbejder side om side med vores ansatte.”

Relaterede artikler:

BA har flyruten med verdens største omsætning

Las Vegas-turister får hjælp af moderne teknologi

Münchens lufthavn tester robot