MANDAGSKLUMME: I fremtidens kendelser i Pakkerejse-Ankenævnet må navnet på det anklagede bureau eller rejsearrangør ikke mere offentliggøres. Da tæppet i sin tid gik for anonymitetens ophævelse fik nævnets formand overrakt årets rejsepris i Bella Center.
MANDAGSKLUMME: I fremtidens kendelser i Pakkerejse-Ankenævnet må navnet på det anklagede bureau eller rejsearrangør ikke mere offentliggøres. Da tæppet i sin tid gik for anonymitetens ophævelse, fik nævnets formand overrakt årets rejsepris i Bella Center.
Af Ejvind Olesen
Kun fantasien sætter grænser for, hvad man oplever, når man i mange år har trawlet kendelserne igennem fra Pakkerejse-Ankenævnet. Ikke fordi der er vildt mange i forhold til antallet af rejser, men fordi det er utroligt, hvad der berettes om.
Og klagernes skrivelyst er umættelig. Selv for et lille krav på 2-300 kr. kan der skrives side op og side ned. Hvis klagerne var på linjebetaling, ville de være millionærer. Er de da alle kværulanter? Nej, men nogle er, og mange ender da også med at blive afvist.
Nu har Datatilsynet meddelt Ankenævnet, at navne på det pågældende bureau ikke må offentliggøres. Det har hele tiden være forbudt at offentliggøre klagerens navn, ligesom et enkeltperson-ejet rejsebureau heller ikke må have navn med på den udsendte kendelse.
Landsdommer Harald Boas og mangeårig formand for nævnet var selv en meget udadvendt person af en landsdommer at være. Og han var givet drivkraften bag beslutningen om, at pressen gerne måtte skrive, hvilket bureau der enten blev frikendt eller dømt til erstatning. De fleste endte med, at bureauet blev frikendt, men alligevel var det ikke særligt rart at få sin sag endevendt i offentligheden.
Det mente vi i Danske Rejseskribenters bestyrelse i hvert fald dengang var en god idé, og valget af Pakkerejse-Ankenævnet med formand Boas i spidsen var et populært valg som prismodtager. Jeg tror ikke rejsearrangører og flyselskaber var lige så begejstrede, men de lod som om. Vi mente primært, at man kunne lære noget, både bureauer og kunder.
Forstår ikke alle sager i Ankenævnet
Nogle af de klager, jeg har læst i den senere tid, forstår jeg ikke rejsearrangørerne har sendt i nævnet. Dem ville jeg nok have valgt selv at klare i et forlig med klageren uden offentlighedens indblanding. På den anden side er der er også nogle, der er så urimelige, at de simpelthen bør afgøres af et klagenævn (og afvises).
Der er næppe tvivl om, at de nye regler vil medføre flere sager i Ankenævnet, nu der kan foretages en vurdering uden at blive hængt ud i pressen. Den risiko er imidlertid ikke så stor som før i tiden, da de større aviser havde egne rejseredaktioner. Det er virkelig ikke den form for forbrugerstof, der dominerer spalterne i dag.
Forbrugerstof har altid været godt læsestof, men det kræver, at den, der skriver det, har haft tid til at sætte sig grundigt ind i sagen. Det kniber nu om dage, når man læser resultatet.
Der er ingen tvivl om, at læserne vil være stærkt interesseret i at vide, hvem der stod for arrangementet. Det gælder ikke mindst et fagmagasin.
Nu er vi tilbage til den tid, der var åben for gætterier, når en kendelse er afsagt, og vi beretter om den. Og her kan et gæt være på såvel et useriøst som et veletableret og seriøst bureau.
Danner det nogen mening om branchens anseelse som helhed?
Relaterede artikler:
Seks ud af 1.000 stykker bagage kommer ikke med fly
Byggestøj blev dyrt for rejsebureau
Flere klager over rejsebureauer