- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Slut med pas og boardingkort

TECH: I samarbejde med Los Angeles lufthavn tester British Airways selvbetjente biometriske boardingstationer for rejsende ud af USA.

TECH: I samarbejde med Los Angeles lufthavn tester British Airways selvbetjente biometriske boardingstationer for rejsende ud af USA.

Ifølge British Airways er de det første selskab, der afprøver boardingkontrol ved hjælp af ansigtsgenkendelse, og det foregår med høflig selvbetjening for rejsende ud af Los Angeles.

Den helt store fordel skulle være at forkorte tidsforbruget på boardingprocessen, fordi der ikke længere er brug for pas eller boardingkort. Man skal blot se ind i kameraet og vente på godkendelse af de biometriske data og derpå gå ombord. Scanningen af ansigtet skal matche det foto, der er blev taget ved indrejsen til USA.

Projektet er bygget op omkring en teknologi, der i forvejen bruges af British Airways i Heathrows terminal 5, hvor passagerernes biometriske data tjekkes ved gaten, når de får scannet deres boardingkort.

Forkorter tidsforbruget i lufthavnen
“Vores kunder vil have muligheden for at forenkle og gøre deres tur gennem lufthavnen hurtigere, så vi investerer i den mest avancerede teknologi, der gør det muligt at strømline vores boardingproces og yderligere forbedre vores præcision,” siger Carolina Martinoli, British Airways director of brand and customer experience.

“Vi bruger biometrisk teknologi, som forbrugerne kender og stoler på, fordi det giver en behagelig, pålidelig og sikker oplevelse. Dette skridt hen imod at modernisere vores drift er den første i industrien, og vi vil fortsætte med at arbejde med lufthavne rundt omkring i verden for at udvikle teknologien og revolutionere måden folk rejser på.”

Sikkerhed er hele omdrejningspunktet for den biometriske teknologi for ansigtsgenkendelse, og derfor har British Airways arbejdet tæt sammen med told- og grænsemyndighederne samt den amerikanske regering i udviklingen og godkendelsen af projektet.

Relaterede artikler:

British Airways øger fra regionale lufthavne

Stort erhvervsrejsebureau lander aftale med British Airways og Iberia

IT-nedbrud dyrt for British Airways