LUFTFART: BCD Travel får aftale med British Airways og Iberia, så dets kunder kan foretage reservationer – uden at blive afkrævet distributionsgebyr.
British Airways og Iberia meddelte tidligere i år, at de fra 1. november ville introducere distributionsteknologigebyr for alle flybookinger med undtagelse af bookinger via NDC (New Distribution Capabilities), baserede forbindelser eller via flyselskabernes hjemmesider, salgskontorer og call-centre. Kunder, der foretager bookinger ved brug af globale distributionssystemer (GDS’er), vil blive pålagt gebyret, mens kunder, der foretager bookinger ved brug af International Air Transport Associations’ (IATA’s) nye distributionsfunktion (NDC) ikke pålægges gebyret.
Med denne flerårige aftale er BCD Travel engageret i at arbejde med British Airways og Iberia for at fastslå, hvordan nye teknologier og distributionsfunktioner kan indføres med henblik på at forbedre rejseoplevelsen for disse virksomheders fælles kunder og rejsende.
”Det er vigtigt for os at sikre, at vores branche er i konstant udvikling, og at der bruges nye teknologier til at forbedre kundeoplevelsen. Til det formål er denne aftale en hjælp,” siger Rose Stratford, chef for Global Supplier Relations hos BCD Travel og som tilføjer: ”Aftalen omfatter muligheden for at vælge mellem flere konkurrerende tilbud og for at indhente vigtige data, som er nødvendige for at beskytte rejsende under deres rejse. Vi glæder os over British Airways og Iberias vilje til at samarbejde med BCD Travel om at nå en aftale.”
”Vi er glade for denne aftale med BCD Travel,” siger Stephen Humphreys, global salgsdirektør hos British Airways, og tilføjer: ”BCD Travel har påtaget sig en stærk forpligtelse, og vi ser frem til at samarbejde med dem og deres teknologipartnere om at udvikle planer og levere bedre oplevelser til kunderne.”
Hollandske BCD Group blev grundlagt i 1975 og har i dag over 13.000 medarbejdere i mere end 100 lande med en samlet omsætning på 25,4 milliarder dollars.
Relaterede historier
IT-nedbrud dyrt for British Airways