Der er masser af regler og udfordringer når der skal køres højhastighedstog mellem de europæiske lande. Men der er vækst på området - og udsigt til øget konkurrence med luftfarten.
Det tager over ti timer at komme med højhastighedstog de blot 1.000 kilometer fra Berlin og London – blandt andet fordi der skal skiftes tog og fordi togselskaberne ikke samarbejder godt nok.
Det konstaterer udsendt medarbejder fra nyhedsbureauet Bloomberg, der har kigget på de mange udfordringer for de europæiske højhastighedstog, ikke mindst når de skal passere landegrænserne i Europa.
Foreløbig har Europa cirka 10.000 kilometer jernbanespor til højhastighedstog. Og ifølge en EU-undersøgelse har de 28 medlemslande i EU samlet 11.000 nationale regler for togdrift.
Men der kommer løbende lempelser. Et nyt dekret fra EU træder i kraft næste år, hvor medlemslandene skal tillade statslige togselskaber at lade togselskaber fra andre lande kører på deres skinnenet
Og ikke mindst højhastighedstog vinder frem – også i en tid med øget fokus på miljøet og begrebet flyskam.
De europæiske togselskaber vil naturligvis gerne have fingrene i den voksende skare rejsende, der er klar til at udskifte flyet til fordel for rejser med toget. Det er godt for miljøet, men der er lang vej igen før det bliver en gennemarbejdet realitet, konstaterer Bloomberg.
Et af de mange store igangværende projekter på kontoen for udbredelse af højhastighedstog er Eurostar International, der blandt andet kører højhastighedstog fra London til Paris. Eurostar har planer om en sammenlægning med den fransk-belgiske rival Thalys International SCRL – projektet har allerede overskriften ”Green Speed.”
Det er i øvrigt netop Thaylys som det hollandske flyselskab KLM er i samarbejde med om sine planer om erstatte en eller flere daglige flyvninger mellem Amsterdam og Bruxelles med højhastighedstog på den blot 200 kilometer korte strækning.
200 millioner passagerer på lange strækninger
Også det tyske DSB, Deutsche Bahn, er på sporet med visionen om at have 200 millioner togpassagerer på de lange strækninger i år 2030, en stigning på 35 procent i forhold til i dag.
I Østrig arbejder de statslige jernbaner, ÖBB, med blandt andet at udvide sit Nightjet-koncept om stadig flere nattog; i første omgang arbejdes der med planer om at køre nattog fra Wien til såvel Bruxelles og Amsterdam.
Europa har 10.000 jernbanespor til højhastighedstog – og det har påvirket miljøet at bygge disse mange togspor ligesom det kan være rasende dyrt. Men det afskrækker for eksempel ikke Deutsche Bahn, der over de næste 11 år investerer astronomiske 150 milliarder euro i at bygge nye højhastighedslinjer – der naturligvis skal have eldrevne tog, forsynet med bæredygtig energi.
Og der er mange argumenter for togene – de starter og ender rejsen i centrum af byerne, det koster ikke ekstra at medbringe bagage og der er ingen tidskrævende sikkerhedskontrol; endnu.
Højhastighedstog udfordres af billigere busser på lange distancer. Men en af de største udfordringer er, at det ofte er de enkelte lande, der konstruerer deres egne højhastighedslinjer – det giver et kludetæppe af udfordringer, da landene ikke nødvendigvis har talt sammen. Ifølge en EU-undersøgelse har de 28 medlemslande i EU samlet 11.000 nationale regler for togdrift, skriver Bloomberg.
En anden udfordring er, hvor besværligt det er at kunne booke gennemgående togbilletter, herunder med højhastighedstog, indenfor Europa. Det skyldes blandt andet, at ikke alle reservationssystemer for de europæiske jernbaneselskaber taler sammen.
Relaterede artikler:
SWISS udvider flytog med otte nye destinationer