- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Unesco sender advarsel til krydstogtselskaber

Pas på de mest efterspurgte byer og beskyt dem i stedet for at kvæle dem, skriver formanden for FN`s organisation for kulturelle anliggender.

Krydstogtindustrien vokser med voldsom fart i takt med, at bestemte værfter spyr nye skibe ud i rekordfart. Det ene større end det andet. Helt som med flyfabrikkerne. Problemet er blot, at krydstogterne stimler sammen om de samme havnebyer, selv om noget af markedet de sidste par år et trukket fra Europa og USA til Fjerne Østen

Alligevel har Unescos kvindelige formand Mechtild Rössler nu følt, at tiden er inde til en advarsel. Organisationens opgave er også at beskytter verdens dyrebare kultur og natur.

Rejseformen kan være ved at tage overhånd, mener hun og har sendt en advarsel  i en pressemeddelelse. Der er en risiko for at kvæle lokale perler som kroatiske Dubrovnik og italienske Venedig. Rederierne skal investere mere i at beskytte de byer, hvor de sætter tusinder af passagerer i land, mener Unesco. Og så skal parterne i krydstogtindustrien arbejder mere sammen. Det gælder rederier, havne og turistorganisationer.

Turisme skal ikke Disneyficeres
Mechtild Rössler opfordrer de enkelte lande og mest populære turistbyer til at tænke sig godt om. Især hvis de i forvejen har mange turister. Det kunne ligne et vink med en vognstang til byer som Barcelona, Rom og Venedig. Og så slutter hun med den sædvanlige om ikke at Disneyficere turismen, men i stedet at bevare stedernes egenart og kultur.

Det er sjældent, at en FN-organisation går så specifikt i rette med en bestemt turistform, hvor det amerikanske publikum udgør omkring 40 til 50 procent.

 

Relaterede artikler:

Dans skal være Unesco verdensarv

Unescos Verdensarv kan løfte turismen

Stevns Klint nær Unesco verdensarv