Lavprisselskab indfører max-priser

Lavprisselakabet FlyNordic, som ejes af Finnair, indfører nu max-priser på 999 svenske kroner for en enkeltbillet på sit svenske indenrigs-rutenet. Prisen inkluderer skatter og afgifter, og billetterne kan ombookes eller overdrages uden ekstra omkostninger for den oprindelige køber.

”Det her er for svenskere et enestående tilbud, som forhåbentlig kommer til at vække til eftertanke i flybranchen” vurderer chefen for FlyNordic, Maunu von Lüders (billedet).

Der forlyder endnu ikke noget om, hvorvidt det nye FlyNordic koncept vil sprede sig til selskabets rutenet i øvrigt. FlyNordic flyver ud af både København og Oslo, samt på bl.a. Tallinn i Estland.

Skrevet af