Star Tour lukker i Herning

”Det er rigtigt, vi lukker i Herning og har herefter kontorer i Aalborg, Århus, Odense og København. Vi tog beslutningen for et halvt år siden om kun at have kontorer i de største danske byer.”



Det siger Star Tour Danmarks salgsdirektør, Stig Elling, til Take Off.



”80% af salget sker via telefonen samt på nettet. Der er langt mindre walk-in salg end før. Vi har gode medarbejdere i Herning, men lykken er ikke et kontor på anden sal – samtidig har Herning jo et par jyske arrangører,” siger Stig Elling med reference til Bravo Tours og Falk Lauritsen Rejser.



Medarbejdere fra Star Tour i Herning har stort set alle fået nye jobs. To skal til bureauets Århus-kontor, mens tre skal til et af Hernings to store charterbureauer, Bravo Tours; en af disse er Star Tours hidtidige afdelingschef i Herning, Carsten Terp Hansen. Han bliver ny salgschef i Bravo Tours. Han afløser Carsten Andersen, der er udnævnt til produkt- og servicechef.



I alt ansætter Bravo Tours en halv snes nye medarbejdere og er dermed over 30. Læs mere om Bravo Tours i Take Off Weekly på fredag.

Skrevet af