Postkontorer i England vil sælge rejser

Det engelske postvæsen overvejer stærkt at gå ind i rejsebranchen.
Postkontorerne vil sælge ferierejser som agenter, så postkontorerne kan være en ”one-stop shop” for rejsende. I forvejen veksler postvæsenet valuta, lejer biler ud (Holiday Auto), sælger forsikring og tager sig af anmodninger om pas.
Med 14.600 kontorer spredt ud over hele landet og 28 millioner besøg om ugen vil det engelske postvæsen blive landets største rejseagent, fulgt af Thomson med 730 afdelinger og Thomas Cook med 600 afdelinger. Hugh Stacey, leder af travel services, siger til The Times: ”i øjeblikket udelukker jeg ikke noget, men vi har heller ikke vedtaget noget. Vi vil ikke gabe over mere, end vi kan magte, og vi ved, at marginalerne ved at sælge rejser er små.”
Stacey understreger, at postkontorerne, som er ejet af den engelske stat, for bare 10 år siden ikke tilbød veksling af valuta. Nu står postvæsenet for 25 procent af vekslingen og er desuden tredjestørst i rejseforsikring. Derudover sælger postvæsenet pre-paid telefonkort til at ringe hjem udefra.
Næste måned udleveres rejseguiden “The Rough Guide to 50 Great American Experiences” i udvalgte afdelinger.
“Mange mennesker opfatter postvæsenets kunder som en samling gamle damer. Men vi får unge mennesker, iPod-generationen, også. Vil vil gerne have, at disse mennesker overvejer os for et one-stop besøg for at få ordnet mange af deres rejseforretninger og ikke blot post,” siger Stacey.
”Det er en interessant idé. Postvæsenet har etableret sig som et finansielt center, men kan det gøre det også med rejser? Det er en stor udfordring, som kræver en veludviklet tillid hos forbrugerne. Vi har den tillid, for vi har været længe i markedet og solgt rejser,” siger en talsmand for Thomson.

Skrevet af