Nyt dansk rejsebrancheblad på vej

Det ansete britiske fagblad for forretningsrejsende, Business Traveller, får en dansk udgave i starten af april måned. Bladet Business Traveller Denmark kommer på gaden den 3. april, ifølge udgiverne med 84 sider i magasinformat, og planen er otte årlige udgivelser om året.

Bag det nye bladprodukt står bladudgiverne Michael Bøjes og Morten Egelund, og det nye blad har ikke nogen tilknytning til andre danske branchemedier. Derimod har de to iværksættere indgået en aftale med den engelske forlæggervirksomhed bag Business Traveller, som sætter dem i stand til at benytte navnet, og samtidig drive den danske udgivelse i et tæt redaktionelt fællesskab med det engelske søstermagasin.

Ifølge Michael Bøjes er der ingen engelske ejerinteresser bag Business Traveller Denmark, og samarbejdet mellem det engelske blad og den danske pendant er således udelukkende af redaktionel karakter.

”Vi bliver et 100 % uafhængigt og rent dansk produkt” siger Michael Bøjes til Stand By, og tilføjer, at en væsentlig del af artiklerne i det danske blad for forretningsrejsende vil være oversat fra det engelske medie.

Michael Bøjes oplyser, at han forventer at distribuere bladet i 10.000 eksemplarer til danske modtagere. Et abonnement på Business Traveller Denmark kommer til at koste 785 kr. årligt.

Skrevet af

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.