Atlantic Airways klar med Billund-Island rute

I sommerfartplanen for 2006 vil det færøske selskab flyve op til ni gange ugentlig mellem Billund og Færøerne, heraf vil flere afgange have forbindelse videre til Island med samme fly. Hidtil har selskabet fløjet 3 gange ugentlig til Island fra Færøerne, men også disse frekvenser øges op til fem gange næste sommer.

Transporttiden er i alt 4 timer og 15 minutter med mulighed for lige at få en fornemmelse af den friske luft på Færøerne, inden flyet fortsætter til Island. Det lander efter 75 minutters Reykjavik City Airport, midt i hovedstaden, hvor der kun er 5 minutters kørsel i taxi til centrum. Dermed sparer rejsende på ruten transferen fra Keflavik, hvor andre udenrigsruter ankommer til.

”Erfaringen fra denne sommer siger os, at der plads til lidt mere trafik på Jylland og vi vil gerne udvikle kombinationsturismen mellem Island og Færøerne. Så derfor har vi valgt at satse på koordineringen mellem Billund Reykjavik via Færøerne” forklarer direktør i Atlantic Airways, Magni Arge.

Skrevet af