Tivoli fastholdt sidste år sin position som landets mest besøgte seværdighed – Zoo i København tog det største højdespring blandt Danmarks 50 største attraktioner.
Alene de ti mest besøgte danske forlystelsesparker tiltrak over halvdelen af det totale antal besøgende i top 50, mens de ti største museer og zoologiske haver hhv. havde 3,0 og 3,8 mio. gæster i 2008.
Tallene i VisitDenmarks nye ”Attraktionslisten 2008” stammer bl.a. fra Danmarks Statistik, Danske Zoologiske Haver og Akvarier og Foreningen af Forlystelsesparker.
Tivoli forsvarede sin førsteplads, trods et fald i besøgstallet, som sidste år endte på 3,9 mio. gæster.
Zoo i København var sidste års største vinder med et plus på 232.500 besøgende i forhold til 2007 og et samlet antal besøgende på 1,4 mio. Væksten på 20 % tilskrives bl.a. det nye elefanthus, som åbnede i 2008.
Top 10-listen over Danmarks mest besøgte attraktioner var sidste år denne – tallene dækker placering i 2008 og 2007, besøgstal og nominel som procentuel ændring:
1 (1) Tivoli 3,9 mio. gæster, -138.000 færre end i 2007 – et fald på 3 %
2 (2) Dyrehavsbakken 2,6 mio., -50.000, -2 %
3 (3) Legoland 1,6 mio. (Legoland oplyser ikke andet)
4 (4) Zoologisk Have, København 1.4 mio., 232.000, 20 %
5 (5) Faarup Sommerland, 579.000, 53.000, 10 %
6 (8) Louisiana, 559.000, 90.000, 19 %
7 (7) Djurs Sommerland, 528.000, 41.000, 8 %
8 (6) BonBon-Land, 441.000, -82.000, -16 %
9 (10) Odense Zoo, 430.000, 10.000, 2 %
10 (13) Nationalmuseet, Prinsens Palais, 373.000 gæster i fjor, 8.700 færre end i 2007, et fald på 2 %.
Hele Top 50-listen kan se på hjemmesiden:
http://www.visitdenmark.com/NR/rdonlyres/CFA92BEA-3912-4F76-BD9D-BE56CE2841A4/0/Attraktionsliste2008VisitDenmark.pdf
Tagget med: Legoland Tivoli VisitDenmark