Flydirektør vil smide tøjet i Polen

Michael O’Learys tilbud om at promenere sin bare kommer efter talsmand fra Polens nationale flyselskab, LOT, tidligere på måneden sagde, at ledelsen hos lavprisselskabet Ryanair ville smide bukserne, hvis det kunne give dem ekstra medie-omtale.



Og nu viser det sig, at talsmanden, Leszek Chorzewski, formentlig havde ret i sin udtalelse.

I hvert fald siger O’Leary på Ryanairs hjemmeside, skriver Reuters, at han vil gå nøgen i Warszawa, hvis LOT inden udgangen af maj fjerner sin afgift på flybrændstof.



“Jeg vil gå nøgen ned ad Marszalkowska gaden,” siger O’Leary, berømt og berygtet for sine PR-stunts og evne til at kommunikere, så medierne forstår det.



Ryanair forventer i år 1,6 millioner passagerer på sine ruter til og fra Polen – stigende til 10 millioner i 2011 – hvis den polske regering giver mulighed for konkurrence indenfor luftfartsindustrien.

Skrevet af