Billigere charter fra Jylland

Det er kendt, at jyderne helst handler charterrejser i de lokale bureauer, men efter et par af de store jyske rejsearrangører, Falk Lauritsen og Bravo Tours, er overtaget af udlændinge, har det givet andre mod på det jyske marked, skriver business.dk.

Star Tour varsler en offensiv i Jylland og udbyder 5000 rejser fra Billund og Aalborg til halv pris:
”Situationen er, at de ’ægte jyske’ rejsearrangører, Bravo og Falk Lauritsen, er opkøbt af islændinge og schweizere, så det er oplagt for os, at kapre jyske markedsandele”, siger salgsdirektør Stig Elling.

Star Tours mål at sælge hver fjerde jyske charterrejse kommer ikke til at ske uden kamp, fastslår Søren Falk Lauritsen, adm. direktør i Falk Lauritsen:
”Hvis de vil konkurrere på prisen, så tager vi da gerne handsken op”. siger han.

Skrevet af